Er du vild med tal, data og analyser? Så har vi studiejobbet til dig!
Er du vild med data, analyser og at skabe indsigt, der gør en forskel? Så har vi et fedt studiejob til dig hos Djøf, hvor du både kan udvikle dig fagligt og få hænderne ned i spændende opgaver!
Vi leder efter en skarp og nysgerrig studerende, der har flair for tal og metode, og som har lyst til at blive en del af team Data og Analyse. Det er her, vi dykker ned i alt fra løn- og arbejdsvilkår til evalueringer og udvikling af Djøfs ydelser.
Du bliver en del af et team, der laver analyser og rapporter, der bliver brugt af mange. Her er nogle af de ting, vi arbejder med:
- Spændende undersøgelser om medlemmernes løn, arbejdsmiljø og jobtrivsel
- Evalueringer af Djøfs services og medlemmernes holdninger til os
- Udvikling af rapporter i Power BI til brug for forretningsudvikling
- Konkrete statistikker og analyser baseret på Djøfs data
- Samarbejde på tværs af huset, så vores analyser skaber værdi for både medlemmer og organisationen
Hvad kommer du til at lave?
Du kommer, sammen med resten af teamet, til at:
- Udvikle analyser, der hjælper med at varetage medlemmernes interesser
- Designe skarpe spørgeskemaer i samarbejde med eksperter i huset
- Afrapportere undersøgelser, så de kan bruges internt og i medierne
- Lave ad hoc-opgaver, fx beregninger og dataudtræk fra databaser og registre
- Understøtte vores forretningsudvikling ved at udvikle og optimere Power BI-rapporter
Vi klapper i hænderne, hvis du kan krydse nogle af de her af
- Er samfundsvidenskabelig studerende og er færdig med første år på bacheloren, og har stadig mindst to år som studerende foran dig
- Har analytisk sans og har lyst til at arbejde med primært kvantitative metoder
- Enten har arbejdet med Excel, R, Stata, SPSS, SQL eller Power BI eller gerne vil lære det
- Er god til at samarbejde
- Tager ansvar, er omhyggelig og er god til at følge en opgave helt til dørs
- Skriver godt og korrekt dansk
Vi forventer ikke, at du kan det hele fra starten, men du skal være interesseret i at lære det.
Som studerende i Data og Analyse kan vi tilbyde dig
- Et sjovt og afvekslende arbejde med gode muligheder for sparring og faglig udvikling inden for databehandling, dataforståelse og dataanalyse
- Fleksibilitet til at passe dit studie
- Sparring med syv konsulenter og to studenter, der alle arbejder med data
- Et arbejdsmiljø, hvor vi lytter til dig, sætter pris på dine idéer og har det sjovt sammen
Som ansat i Djøf kan du desuden glæde dig til fed lokation lige ved Nørreport, en lækker vegetarvenlig frokostordning og jævnlige sociale og faglige arrangementer, også for studentergruppen.
Det med småt
Stillingen er 15 timer om ugen inkl. frokostpause med start 1. december. Timerne vil som udgangspunkt ligge mellem kl. 8.30 og 16.30, mandag til fredag, og dine arbejdsdage kan planlægges ud fra dit studieskema.
Din arbejdsplads vil være i Djøf i Gothersgade 133, 1123 København. Du bliver månedslønnet, og lønnen er 11.699,70 kr.
Udbyder
Djøf
Jobtype
Studiejob
Ansøgningsfrist
28. september 2026
Ansøgning
Send din ansøgning, CV og eksamenspapirer via ansøgningslinket på Djøfs opslag senest den 28. september 2026. Samtaler forventes afholdt i slutningen af uge 40 eller starten af uge 41. Spørgsmål til stillingen: chef for Data og Analyse Kirstine Nærvig Petersen, knp@djoef.dk / 33 95 01 94, eller analysekonsulent Cecilie Pauludan Madsen, cpm@djoef.dk / 36 91 91 06.