DR søger student til datakildearbejde

DR søger en student til DR Analyse, hvor vi arbejder med at udlede dataindsigter om danskernes medieadfærd på lyd, web og TV på baggrund af førstepartsdata, branchemålinger, adspurgte målinger og kvalitative metoder.

Som student i DR Analyse bliver du en del af et ambitiøst fællesskab af medieanalytikere og dataspecialister. Vi arbejder med indsigter om programmer og produkter, med udvikling og udmøntning af DR’s strategi og med evaluering af DR’s mange indsatsområder.

Som student kommer du til arbejde tæt sammen med afdelingens dataspecialister, særligt dem som arbejder med de datakilder der knytter sig til lyd, dr.dk og DR’s nyhedsapp. DR Analyse består af 15 analytikere og fem studenter. Vi har højt til loftet og arbejder i et dynamisk felt mellem indsigt, strategi og tekniske muligheder.

Arbejdsopgaver:

  • Drift og udvikling af datakilder. Vi bruger Airflow, BigQuery og dbt/SQL
  • Oprettelse og tilpasning af dashboards. Vi bruger blandt andet Tableau.
  • Etablering af ad hoc datasæt til DR’s forskellige afdelinger
  • Diverse forefaldende dataarbejde, beregninger mv.

Din profil:

  • Du læser på en relevant uddannelse inden for data- eller programmering
  • Du har et godt kendskab til SQL og Python fra studierne eller som selvlært
  • Du har kendskab til Git og er i stand til at dokumentere din kode
  • Du er nysgerrig og har blik for medietrends og markedsperspektiver
  • Du har en pragmatisk og entreprenant tilgang til opgaver og projekter
  • Du bringer energi og godt humør ind i et fællesskab, hvor vi lægger vægt på at hjælpe hinanden.

Du kommer til at arbejde i DR Byen på Emil Holms Kanal 20 i København. DR ønsker at afspejle det danske samfund. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede kandidater uanset køn, alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Martin Ingolf på ming@dr.dk.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og CV. Du søger ved at klikke ”Søg stillingen” i højre side.  Ansøgningsfristen er fredag den 25. april 2024. Vi afholder samtaler løbende.

Udbyder

DR

Jobtype

Studiejob

Ansøgningsfrist

25. april 2025

Ansøgning

Følg link fra jobannoncen for at ansøge...