Engageret studentermedhjælper med interesse for statistik og økonometri

Studentermedhjælper til statistik og økonometri

Drømmer du om at skabe sammenhæng mellem teori og praksis? Så kan du være vores nye studentermedhjælper med fokus på at analysere vores data.

Vi søger den engagerede og strukturerede studentermedhjælper, som kan tage initiativ til at omsætte data og økonomisk viden til praksis og efterfølgende formidle resultaterne fra analyserne i et lægmandssprog til ledelsen.

I stillingen bliver dit primære ansvarsområde at skabe synlighed for ledelsen over, hvilke fællestræk der kendetegner økonomisk gode og dårlige ordrer, produktivitet samt effektivitet. Dine analyser skal bidrage til, at ledelsen kan træffe valg, som sikrer, at lønsomheden øges. Du bliver således bindeleddet mellem virksomhedens data og ledelsen og har muligheden for at udvikle dig til ekspert på et tidligt stadie af din uddannelse. Du har i stor udstrækning frie rammer til at sætte dit eget præg på planlægningen og udførelsen af analyserne - til værdi for både dig selv, os og vores kunder.

Vi søger dig, der:

  • Har interesse i statistik og økonometri. Du skal i den forbindelse selv tage initiativ til følgende dataanalyser:
    • Hjælpe os med at tolke på statistiske deskriptorer (middelværdi, median, standardafvigelse) til f.eks. at udtale dig om produktivitet i en afdeling
    • Lave relevante regressionsanalyser/statistiske test, der kan forbedre vores lønsomhed/effektivitet. Her skal du selv kunne bruge virksomhedens data i relevante programmer som Excel, STATA mfl., og kunne udtale dig om, med hvilken sikkerhed vi kan drage konklusionerne (Har vi f.eks. en god model, eller er der kritisk Omitted Variable Bias eller spuriøsitet?).
  • Har villighed og evne til at kunne formidle resultater fra ovennævnte analyser i et lægmandssprog
  • Er tillidsvækkende, målrettet, ansvarsbevidst, og som tager ejerskab over dit arbejde. Du brænder for processen og har lysten til at bidrage til afdelingens fortsatte udvikling.
  • Opfylder et af nedenstående uddannelsesmæssige kompetenceniveauer

Vi tilbyder:

  • Ansvarsfulde opgaver, hvor DU bliver ekspert på et tidligt stadie
  • Mulighed for at få en god anbefaling med på vejen, hvis du leverer et godt stykke arbejde
  • Mulighed for at oparbejde praktisk erfaring med statistik i en virksomhed i drift
  • God kantineordning
  • Lønniveau på kr. 150 pr. time
  • Mulighed for at arbejde hjemmefra

Uddannelsesmæssigt kompetenceniveau

  • CBS
    • Studerende, der har gennemført 5. semester på HA-mat
    • Studerende der har gennemført 5. semester på HA Almen med gode karakterer i statistikrelaterede valgfag og i det obligatoriske statistikfag
    • Studerende på Cand. Oecon.
  • Københavns Universitet
    • Studerende på Cand. Polit
    • Bachelor studerende på polit, der som minimum har gennemført 3. semester
  • DTU
    • Mindst 2 gennemførte statistikrelaterede fag

Om Poul Sejr Nielsen

Poul Sejr Nielsen blev grundlagt i 1956 og er i dag Nordsjællands førende teknikhus, beliggende i Birkerød. Vi er totalleverandør med kompetencer og specialviden indenfor EL, VVS, ventilation, energioptimering, vedvarende energi og tag- og facadearbejder.

Vi beskæftiger ca. 250 medarbejdere, hvoraf 35 er lærlinge, og vi har 130 servicebiler på vejene. Vi har en vision om at være den foretrukne samarbejdspartner indenfor EL, VVS, ventilation og blikkenslagerarbejder, hvorfor vi vægter kvalitet, ordentlighed, rettidig omhu og uddannelse højt. Vi har en ambition om at have Danmarks førende og mest attraktive lærlingeakademi, da vi tror på at mange af vores fremtidige medarbejdere skabes internt i virksomheden.

Ansøgning

Er du vores nye kollega? - Det håber vi!

Send din ansøgning, CV og opdaterede eksamensbevis til Jonas Bach på jb@psn.dk.
Har du spørgsmål til stillingen, kan disse også rettes til Jonas på mail eller på tlf. 23 38 91 70.

 Vi holder ansættelsessamtaler løbende og besætter stillingen, så snart vi har fundet den rette kandidat - så vent ikke for længe.

 Vi glæder os til at høre fra dig!

 

Udbyder

Poul Sejr Nielsen A/S

Jobtype

Studiejob

Ansøgningsfrist

31. december 2022

Ansøgning

Er du vores nye kollega? - Det håber vi! Send din ansøgning, CV og opdaterede eksamensbevis til Jonas Bach på jb@psn.dk. Har du spørgsmål til stillingen, kan disse også rettes til Jonas på mail eller på tlf. 23 38 91 70.  Vi holder ansættelsessamtaler løbende og besætter stillingen, så snart vi har fundet den rette kandidat - så vent ikke for længe.  Vi glæder os til at høre fra dig!