Er du interesseret i økonomi, politik og organisation?
Hovedstadens Radikale Venstre søger en ny økonomisk sekretær til at understøtte vælgerforeningens arbejde som politisk og organisatorisk bagland for radikale folkevalgte og kandidater og som medlemsorganisation for de ca. 1.900 medlemmer i Storkreds København,omfattende Københavns, Frederiksberg, Tårnby og Dragør kommuner.
Du vil som økonomisk sekretær være medarbejderen med overblikket over økonomien og være helt tæt på når der skal tages økonomiske beslutninger i foreningen. Du vil være ansvarlig for kontakten til banken og revisoren når der bl.a. skal søges midler eller når der skal laves årsregnskab. Vi søger en økonomisk sekretær som er struktureret og kan holde overblikket i situationer med skarpe deadlines.
Der er tale om en deltidsstilling med en timeløn på 161DKK. Den ugentlige arbejdstid er 10-15 timer efter nærmere aftale. Vi regner med at du kan udvise fleksibilitet omkring timetallet, særligt i
forbindelse med valgkampe. Bemærk at der er tale om en forening af frivillige, og at en stor del af mødeaktiviteten derfor foregår uden for normal arbejdstid. Vi tilbyder et job som giver indblik i den
politiske proces og en betydelig del af ansvaret for landets største radikale vælgerforening.
Sekretariatet består af den politiske sekretær og en økonomisk sekretær, som begge er ansat på
deltid. Opgaverne udføres i øvrigt i tæt samarbejde med foreningens formandskab og forretningsudvalg.
De centrale arbejdsopgaver omfatter:
– Bogføring, regnskab og budgetopsætning af foreningens økonomi
– Kommunikation med bank og revisor
– Praktisk-organisatorisk forberedelse af større møder
– Planlægning og udførelse af events og medlemsaktivitet
– Drift af forenings lokaler
– Diverse mindre administrative og praktiske opgaver
– Ad hoc-opgaver
Det vil ydermere være en fordel hvis du:
– Har erfaring med partiorganisationen
– Har en god talforståelse
– Har erfaring med at bogføre og læse regnskaber
– Er ansvarsfuld og kan holde overblikket
– Er systematisk og organiseret
– Kan arbejde selvstændigt
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte vælgerforeningens formand Søs Haugaard på e-mail soes@radikalehovedstaden.dk
Udbyder
Hovedstadens Radikale Venstre
Jobtype
Studiejob
Ansøgningsfrist
31. januar 2022
Ansøgning
Søg stillingen: Send din ansøgning til sekretariat@radikalehovedstaden.dk. Vi indkalder til samtaler løbende og med tiltrædelse snarest muligt. Vedlæg venligst kontaktinfo, cv og relevante uddannelsesbeviser. Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen.