Er du vores nye juniorkonsulent?
GOODCOMPANY SØGER EN SKARP JUNIORKONSULENT
Drømmer du om at være en del af en mindre og ambitiøs konsulentvirksomhed i vækst, hvor du arbejder med forskellige fagområder, såsom organisations- og strategiudvikling, projektledelse og procesoptimering? Er du struktureret, analytisk og selvstændig? Og trives du i et uformelt miljø med store udviklingsmuligheder? Så har vi måske det rigtige job til dig!
Vi søger en studerende, som har lyst til at prøve kræfter med arbejdet som konsulent. Som juniorkonsulent vil du få bred erfaring med de forskellige fagligheder, vi har i Good Company. Du vil komme til arbejde tæt sammen med os konsulenter, men stadig få masser af ansvar og opleve en stejl læringskurve.
Dine arbejdsopgaver
- Gennemføre research og udarbejde analyser – både kvalitativt og kvantitativt
- Lave dataanalyser og spørgeskemaundersøgelser
- Deltage i kundeprojekter og workshops, hvor du skal udarbejde oplæg, materialer og rapporter
- Udarbejde oplæg og indhold til salgs- og designmøder
- Have en aktiv og deltagende rolle på workshops med vores kunder
- Mindre administrative opgaver i form af mødebooking, planlægning og dokumentation
Hvem er vi?
Vi er et team af konsulenter, der arbejder for at skabe bæredygtige forandringer for mennesker, organisationer og verden omkring os. Vi har en bred faglighed indenfor bl.a. procesoptimering, strategiudvikling, analyseopgaver, facilitering og læringsforløb. Hvis vi selv skal sige det, er vi nysgerrige, spørgende, analytiske, kreative og pragmatiske.
Vi arbejder tæt sammen med medarbejder- og ledergrupper i både danske og internationale virksomheder, samt den offentlige- og tredje sektor. Vi bor på Nørrebro, hvor der altid er højt humør og godt selskab på kontoret.
Hvem er du?
- Nysgerrig på de muligheder, der er for at arbejde som konsulent
- Struktureret, detaljeorienteret og har et analytisk mindset
- Gode formidlings- og kommunikationsevner
- Flydende på engelsk i skrift og tale
- God til at give den en skalle, når det behøves
- Lyst til at udvikle kompetencer indenfor PowerPoint og erfaring med Excel eller Power BI
- Lyst til at bruge digitale platforme, som Teams, Miro, Slido, Mentimeter mfl.
- Højt humør og lyst til at lære nye ting
- 1-2 år tilbage af din samfundsvidenskabelige uddannelse, cand.merc eller anden relevant uddannelse.
Vi tilbyder
- Fleksible arbejdstider, der tager højde for dit studie (15-20 timer om ugen)
- Spændende og udviklende opgaver, der er relevant for dit studie
- Et job med mulighed for stort ansvar på projekter
- Løbende sparring med fokus på personlig- og faglig udvikling
Udbyder
Good Company CPH
Jobtype
Studiejob
Ansøgningsfrist
31. august 2022
Ansøgning
Send et par linjer om hvorfor du skal være en del af Good Company, samt dit CV (gerne i PowerPoint). Ansøgningen skal sendes til slw@goodcompany-cph.dk senest 31. august. Vi indkalder løbende til samtaler. Vi forventer opstart vil være 1. oktober. Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål: slw@goodcompany-cph.dk eller på telefon 5138 7407. Se mere om os på: https://www.goodcompany-cph.dk LinkedIn: https://www.linkedin.com/company/good-company-cph/ Instagram: https://www.instagram.com/goodcompany_cph/