Er du vores nye juniorøkonom?

Vi søger studentermedarbejdere med stærke kvalifikationer i økonomi og statistik. Vi er leverigsdygtige i høj faglighed, fleksibilitet i arbejdstider og ikke mindst godt humør.

 

Om Realise Danmark

Realise Danmark er en mindre specialiseret rådgivnings- og analysevirksomhed, der arbejder med at skabe et retvisende økonomisk beslutningsgrundlag for offentlige, kommercielle og institutionelle investeringer indenfor områderne:

  • By- og arealudvikling
    • Udvikling af arealer til boliger og erhverv.
  • Klimatilpasning
    • Udvikling af løsninger mod stormflod, højvande, skybrud og højtstående grundvand.
  • Infrastruktur
    • Udvikling af veje, jernbaner, havne, faste forbindelser, transport- og logistikcentre og lufthavne.

Vi arbejder med businesscases med fokus på udbud og efterspørgsel, omkostninger, indtægter, cash-flow, finansiering. Vi arbejder med samfundsøkonomiske modeller som PLASK og TERESA som grundlag for investeringer i klimatilpasning og infrastruktur.

 

Studentermedarbejder

Realise Danmark søger studentermedarbejdere der kan bistå med udarbejdelse af markedsanalyser businesscases og samfundsøkonomiske cost-benefit beregninger.

Du bliver en del af en rådgivnings- og analysevirksomhed som sætter en ære i altid at skabe et retvisende økonomisk beslutningsgrundlag, der skaber den nødvendige tryghed for vores kunder og samarbejdspartnere.

Vi er meget fleksible i forhold til balancen mellem dine studieaktiviteter og dit studenterarbejde og vil forsøge at planlægge efter en win-win-situation for dig og for os.

 

Kvalifikationer

Vi forventer at du er på kandidatdelen (eller tæt på) på en samfundsvidenskabelig uddannelse med stærke kompetencer og stor interesse for:

  • Makroøkonomi
  • Økonometri
  • Statistik
  • Metode
  • Skriftlig formidling

Vi forventer en høj grad af selvstændighed i arbejdet, ligesom vi forventer at du kan indgå i tværfaglige projektsamarbejder med f.eks. arkitekter og ingeniører.  

 

Vi tilbyder

Vi tilbyder studentermedarbejdere gennemsnitlig 15 timer om ugen afhængig af omfanget af opgaver. I nogen perioder kan der være meget mens der er andre perioder er mindre. Vi tilbyder en startløn på 145 kr. i timen og stiller bærbar pc og arbejdsplads på vores vores kontor på Nørrebrogade 47, 2. sal i København til rådighed.  

 

 

 

 

 

Udbyder

Realise Danmark ApS

Jobtype

Studiejob

Ansøgningsfrist

2. november 2026

Ansøgning

Send ansøgning til partner i Realise Danmark ApS Brian Gardner Mogensen på e-mail: brian@realisedanmark.dk senest den 2.11.2026. Vi holder ansættelsessamtaler efterfølgende.