Er du vores nye studentermedhjælper?

SRV Capital søger en ambitiøs studerende, der kan hjælpe os med at levere på vores vision om at blive den førende nordiske Fixed-Income boutique. 

Vi tilbyder en spændende mulighed for at blive en del af et mindre team, der brænder for at levere markedets bedste produkter til vores investorer.

Om jobbet

Du vil blive en del af vores dygtige og erfarne investeringsteam, og kommer direkte ind i vores maskinrum. Da vi er et mindre team, vil dine arbejdsopgaver have stor variation, men vil blandt andet være:

  • Afstemning af handler
  • Forskellige typer af rapportering
  • Automatisering af opgaver gennem Excel / programmering
  • Udarbejdelse af præsentationsmateriale
  • Afkastrapportering til kunder samt bestyrelse
  • Legal og compliance relaterede opgaver
  • Ad hoc-opgaver af såvel praktisk som administrativ karakter

Vi forventer, at du normalt kan arbejde omkring 15 timer om ugen, men er fleksible omkring arbejdstid i eksamens- og projektperioder.

Din profil og kvalifikationer

Som studentermedhjælper i SRV Capital vil du få en central rolle i virksomhedens drift og udvikling, og samtidig få mulighed for at lære grundigt om obligationer, renter og fixed income verdenen. Vi leder derfor først og fremmest efter en teamplayer med gå-på-mod, men derudover en fagligt stærk kollega, der:

  • Har høje intellektuelle, numeriske og analytiske kompetencer.
  • Har stor interesse for de finansielle markeder.
  • Kan arbejde med SQL, Python, og er dygtig til Excel – disse værktøjer bruger vi dagligt til porteføljeanalyser, automatiseret rapportering og datahåndtering. Erfaring med SQL-databaser er et klart plus.
  • Har evnen til at arbejde struktureret.
  • Har fokus på høj kvalitet - både med rutine- og udviklingsmæssige opgaver.
  • Har gode kommunikative færdigheder.
  • Er på 3. år af sin bachelor eller første år af sin kandidat af relevant karakter (cand.merc. mat, cand.oecon., cand.polit. eller lignende).

Som person er du engageret, initiativrig og nysgerrig. Du har evnen til at arbejde selvstændigt med komplekse problemstillinger, men søger også konstruktiv feedback og vejledning. Du bliver drevet af at løse problemer og forbedre systemer, ikke blot af at udføre opgaver. Vigtigst af alt: du har lyst og mod på at lære mere – både om fixed income verdenen og om de tekniske værktøjer vi bruger dagligt. 

SRV Capital har 5 medarbejdere og DKK 8 milliarder under forvaltning. Vi har kontor på Charlottenlund Slot, hvor vi deler faciliteter med en lang række andre spændende virksomheder. 

Hos SRV Capital skal det være sjovt at gå på arbejde, da vi tror på, at en god kultur skaber de bedste produkter og resultater.

Udbyder

SRV Capital

Jobtype

Studiejob

Ansøgningsfrist

10. maj 2026

Ansøgning

Send din motiverede ansøgning, samt CV og karakterbevis til pds@srvcapital.dk hurtigst muligt og senest den 10. maj 2026. Vi vil løbende afholde interviews. Vil du vide mere om stillingen, er du ydermere velkommen til at kontakte Peter Dam Skjærbæk på pds@srvcapital.dk. Stillingen tiltrædes efter sommeren.