ESG-student til teamet Ansvarlige investeringer
Er du studerende inden for økonomi eller finansiering, og brænder du for spændingsfeltet mellem bæredygtighedsforhold og investeringer? Vil du være en del af et dynamisk team med sparring i højsædet, der arbejder for at udøve vores ansvar som institutionel investor på vegne af vores godt 160.000 medlemmer? Så kom og bliv en del af Lærernes Pension!
De seneste år har Lærernes Pension intensiveret arbejdet med ESG og bæredygtighed. Til at hjælpe os med det arbejde søger vi nu en student til en nyoprettet stilling, der kan supportere vores team for Ansvarlige investeringer.
Spændende opgaver i krydsfeltet mellem investeringer og bæredygtighed
Som vores nye student bliver du en del af et dynamisk team på fire fuldtidsansatte, hvor samarbejde, engagement og høj faglighed er i centrum. Vi er en del af investeringsafdelingen på cirka 20 personer, hvor vi vurderer bæredygtighedsforholdene for både børsnoterede og unoterede investeringer.
Dine primære opgaver vil bestå af:
- Screening af investeringsportefølje
- Videreudvikling og vedligehold af overvågningsværktøj af bæredygtighedsforhold
- Rapportering til vores bestyrelse og ESG-komité, hvor du kan bistå med formidling af indsigter
- Bidrag til ad-hoc analyser om bæredygtighedsforhold i virksomheder og lande
- Udarbejdelse af præsentationsmateriale
I Lærernes Pension har vi høje ambitioner inden for klima, natur og biodiversitet samt arbejdet med sociale forhold. Derfor vil du, som vores nye student, få et unikt indblik i en række forskelligartede og højaktuelle emner, fx den praktiske implementering af netto-nul målsætninger i investeringsuniverset, arbejde med menneskerettigheder samt implementering af regulering såsom disclosure-forordningen og bæredygtighedsdirektivet CSRD.
Da bæredygtighedsforhold favner bredt, løser vi dem ofte tværfagligt i samarbejde med andre afdelinger. Derfor kan du også forvente at få et godt indblik i snitfladerne med fx Investering, Risikostyring, Jura og Kommunikation.
Om dig
Vi forestiller os, at du er på 2. eller 3. år af din bachelor på en relevant økonomisk uddannelse (fx cand.merc.fir, cand.merc.mat eller cand.polit). Du er konstruktiv og har interesse for arbejdet med bæredygtighed og samfundsansvar netop i en finansiel virksomhed.
Derudover forventer vi, at du:
- Har erfaring med og interesserer dig for dataarbejde. Du er bl.a. rutineret i Excel og PowerPoint. Det er et plus, men ikke et krav, at du har erfaring med dataværktøjer som fx SQL og PowerBI.
- Er analytisk stærk og god til at formulere dig på skrift.
- Er ansvarlig og nysgerrig af natur, og arbejder struktureret og omhyggeligt.
- Kan arbejde i teams og selvstændigt, og gerne søger sparring efter behov.
- Er løsningsorienteret og trives i et miljø med varierende opgaver.
Vi tilbyder
- Erfaring med finansielle virksomheders arbejde med bæredygtighed og samfundsansvar.
- Kendskab til ESG-data og mulighed for at arbejde med analyser.
- En arbejdsuge på 15-20 timer om ugen.
- Fleksibilitet med hensyn til dine studier i forhold til undervisning og eksamener.
- Et godt arbejdsmiljø med en uformel omgangstone og med vægt på fællesskab og det sociale samvær.
Om os
Lærernes Pension er ejet af lærer- og arbejdsgiverorganisationer og har fokus på at skabe resultater til fordel for vores 161.000 medlemmer. Opgaven varetages af ca. 60 engagerede medarbejdere med specialist-viden i tæt samarbejde med vores administrationsselskab, Forca. Vores kontor ligger i Hellerup, på Tuborg Havnevej 18.
Udbyder
Lærernes Pension
Jobtype
Studiejob
Ansøgningsfrist
23. september 2024
Ansøgning
Vi ser frem til at høre fra dig Hvis stillingen lyder som et godt match, så send os din motiverede ansøgning, CV og eksamenspapirer allerede i dag og senest den 23. september 2024. Vi indkalder løbende til samtaler. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til chef for Ansvarlige investeringer Katrine Graabæk Mogensen på 61 67 34 84.