Fagbevægelsens Hovedorganisation søger projektcontroller

FH søger en projektcontroller, der er motiveret af sikker og professionel administration af de overenskomstaftalte fondsmidler, som fx finansierer uddannelses- og udviklingsaktiviteterne for tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter.

Så hvis du kan lide at arbejde med komplekse økonomidata, fordelingsnøgler og controlling, har vi det perfekte job til dig.

Om jobbet

FH's arbejde med fx understøttelse af den danske model samt fagbevægelsens samarbejde om tillidsvalgte er i høj grad fondsfinansieret. Dit arbejde vil bestå i at sikre en korrekt og transparent opkrævning, beregning, fordeling og udbetaling af fondsmidlerne til FH's medlemsorganisationer.

  • Du får ansvaret for administrationen af de overenskomstaftalte fondsmidler, primært fra DA/LO Udviklingsfonden, offentlige fonde og AKUT-fonden.
  • Du udarbejder årsbudgetter, opgørelser, analyser, årsberetninger og øvrig dokumentation om fondsmidlernes anvendelse.
  • Du er kontaktpunkt for medlemsorganisationerne i spørgsmål om fordelingsnøgler, opgørelser og udbetalinger.
  • Du varetager dialogen med arbejdsgiversiden om indbetalinger og grundlaget for opkrævningen.
  • Du understøtter samarbejdets arbejdsgruppe på tværs af en række af FH's medlemsorganisationer og bidrager til den løbende udvikling af administrationen af fondsmidlerne.
  • Du bidrager også til løsningen af øvrige opgaver og projekter i FH's økonomiteam.

Du refererer til FH's økonomi- og it-chef.

Om dig

FH forestiller sig, at du:

  • har erfaring med controlling, økonomistyring, budgetter eller fondsadministration
  • er stærk i Excel og arbejder sikkert med større datamængder
  • arbejder struktureret og har blik for detaljen
  • kan omsætte tal og komplekse regelsæt til klare beslutningsgrundlag
  • mestrer god og præcis skriftlig fremstilling af komplekse problemstillinger
  • trives med mange samarbejdsrelationer og kan kommunikere med forskellige interessenter
  • kan se dig selv i fagbevægelsens værdier og formål

Du er måske controller eller konsulent med økonomisk flair i en politisk styret organisation, men din uddannelsesbaggrund er ikke afgørende. Det er en fordel, hvis du har kendskab til det danske overenskomstsystem og uddannelses- eller kompetencefonde.

Du skal kunne samarbejde med både chefer, cheføkonomer, konsulenter, regnskabsmedarbejdere og politikere i FH's medlemsorganisationer samt med arbejdsgiversiden.

Løn og ansættelsesforhold

Du bliver ansat på flydende tid og skal hovedsagelig arbejde inden for kontortiden, som er 8.45-16.00 mandag til torsdag og 9.00-16.00 fredag. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst. Jobbet ønskes besat hurtigst muligt og senest den 1. november 2026.

Om FH

FH er Danmarks største tværfaglige fællesskab og organiserer 62 faglige organisationer, der repræsenterer mere end 1,3 millioner lønmodtagere. FH holder til i FH-huset på Islands Brygge i København, lige ud til vandet, hvor Bryggebroen rammer Islands Brygge.

Udbyder

Fagbevægelsens Hovedorganisation

Jobtype

Fuldtid

Ansøgningsfrist

20. september 2026

Ansøgning

Skriv en ansøgning, der fortæller, hvem du er, hvad du kan, og hvorfor du gerne vil arbejde i FH, og send den senest den 20. september 2026 via fho.dk/stillinger. FH regner med at holde samtaler i uge 39. Vil du høre nærmere om jobbet, kan du kontakte konsulent Bo Forberg Axelsen på 61 46 60 33 eller økonomi- og it-chef Claus Skovhøj Olsen på 28 12 30 25.