FH søger analytisk stærk økonomistuderende

Er du en faglig og analytisk stærk økonomistuderende? Går du selvstændigt, udviklings- og løsningsorienteret til dine opgaver? Kan du se dig selv i fagbevægelsens værdigrundlag? Og er du interesseret i en arbejdsplads, der tilbyder spændende opgaver og samtidig gode løn- og arbejdsvilkår? Så er du måske vores nye student.

I Fagbevægelsens Hovedorganisations afdeling for Politik og Analyse søger vi en student. Vi er i alt 21 i afdelingen, herunder 3 studenter. I afdelingen arbejder vi på tværs af en lang række områder fx uddannelses- og arbejdsmarkedspolitik samt økonomisk politik. Du vil blive ansat i afdelingens analyseteam, der bl.a. består af en række erfarne økonomer, som du vil komme til at arbejde tæt sammen med.

Om jobbet

Du vil skulle løse opgaver i forbindelse med FH’s arbejde inden for en række økonomiske og politiske områder fx arbejdsmarked, lønudvikling, ulighed, skat, tilbagetrækning, pension og finanspolitik, mv.

Dine opgaverne vil spænde over:

  • generelle analyser af arbejdsmarkeds- og økonomisk politik.
  • analyser på registerdata gennem Danmarks Statistiks Forskerordning.
  • mere ad hoc-prægede økonomiske analyser. 

Jobbet er en udviklende stilling, hvor du har mulighed for selv at præge indhold og form på arbejdsopgaverne, og hvor du vil arbejde tæt sammen med konsulenterne på de forskellige områder. Vi har adgang til Danmarks Statistiks Forskerordning, så registerbaserede analyser er også en del af studenternes arbejdsområde. Adgangen til registerdata kan også anvendes til opgaver på studiet fx til bachelorprojekt og speciale.

Det er en fordel, hvis du har kendskab til eller interesse for de områder, afdelingen beskæftiger sig med. Vigtigst er det dog, at du:

  • er i gang med en samfundsvidenskabelig videregående uddannelse, gerne stud.polit, stud.oecon eller stud.scient.oecon, og som minimum har bestået 1. årsprøve.
  • har flair og interesse for analyser, tal og statistik.
  • kan arbejde selvstændigt og tage initiativ.
  • har erfaring med registerbaserede analyser og programmering eller interesse for at lære det.
  • kan formulere dig klart og tydeligt på skrift.
  • brænder for at bidrage til fagbevægelsens indsatser og politikudvikling.

Hvis du vil høre nærmere om jobbet, kan du kontakte økonom Kristian Vest Nielsen på tlf. nr. 3524 6473.

Løn og ansættelsesforhold

Din ugentlige arbejdstid vil være 15 timer, der tilrettelægges fleksibelt i forhold til under­visning og eksamen. Vi kan tilbyde gode løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst.

Stillingen ønskes besat snarest muligt. 

Om FH

Fagbevægelsens Hovedorganisation er etableret 1. januar 2019 ved en sammenlægning af FTF og LO. Som talerør for 65 faglige organisationer, der repræsenterer 1,3 mio. lønmod­tagere, er vi Danmarks største og stærkeste tværfaglige fællesskab. Vi kæmper for job og uddannelse til alle, for et sikkert og sundt arbejdsmiljø og for et trygt, demokratisk og soli­darisk samfund.

Vi har en spændende og alsidig arbejdsplads med varierende og dynamiske arbejdsopgaver, der handler om at forbedre vilkårene for arbejdstagere i Danmark og internationalt. Vi lægger vægt på at have et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø med meningsfulde opgaver, gode kolleger og en balance mellem opgaver, ressourcer og kompetencer, så den enkelte udvikler sig og trives på vores fælles arbejdsplads.

Vi arbejder i lyse moderne lokaler i København – lige der, hvor Bryggebroen rammer Islands Brygge.

Udbyder

Fagbevægelsens Hovedorganisation

Jobtype

Studiejob

Ansøgningsfrist

1. oktober 2023

Ansøgning

Ansøgning Skriv en ansøgning – der fortæller, hvem du er, hvad du kan, og hvorfor du gerne vil arbejde i FH – og send den sammen med eksamensbeviser, personlige oplysninger og andre relevante oplysninger senest torsdag den 1. oktober 2023 via linket https://fho.dk/stillinger/. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler kort efter ansøgningsfristen. Vi betragter mangfoldighed som en styrke og lægger vægt på at have et arbejdsmiljø, der følger med tiden og bruger alles ressourcer optimalt og ordentligt. Vi arbejder for, at vores medarbejdersammensætning afspejler det samfund, vi er en del af, og alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge jobbet.