Ambitiøs generalist med interesse for økonomi og styring til Finanstilsynet

Vil du gerne være med til at varetage centrale styrings- og koordineringsopgaver? Er du god til at arbejde analytisk og helhedsorienteret? Har du lyst til at spille en central rolle i styringen af Finanstilsynets økonomi? Så er du måske vores nye kollega, som vi søger til økonomiteamet i Kontor for Budgetstyring og Organisationsudvikling.

I økonomiteamet får du 6 gode kolleger, som er en del af Finanstilsynets administration, og du refererer fagligt til vicekontorchefen i teamet. Vi arbejder på tværs af organisationen og har samlet ansvar for styring af vores bevilling, budgettering, regnskab, indkøb, kontrakter og afgiftshåndtering.

I kontoret får du derudover 10 dygtige kolleger med forskellige faglige baggrunde, hvor fællesnævneren for os alle er, at vi understøtter organisationen i at nå vores tilsynsmæssige målsætninger, mens vi har en sjov og spændende hverdag sammen.

Dine primære arbejdsområder

Som vores nye kollega vil du få en bred og varieret portefølje af opgaver, som blandt andet vil omfatte:

  • Departementsbetjening og finanslovsarbejde.
  • Budgettering og styring af driftsbudgetter og kontrakter i samarbejde med lokale budgetansvarlige.
  • Lønbudgettering og normeringsstyring.
  • Beregning og opkrævning af afgifterne, der finansierer Finanstilsynets virke.
  • Beslutningsoplæg, ledelsesinformation og økonomirapportering til direktion og bestyrelse.
  • Rapportering på compliance i forhold til indkøb og kontrakter.

Du får egne ansvarsområder, og dine opgaver vil blive sammensat efter kvalifikationer og erfaring.

Hvad ønsker vi os fra dig?

Du har en samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse og er cand.scient.pol., cand.polit., cand.merc. eller har en anden relevant kandidatuddannelse. Du kan være nyuddannet eller have nogle års erfaring med et godt kendskab til finanslovsprocesser og statslig økonomistyring.

Vi leder efter en profil som i sit arbejde er kendetegnet ved:

  • At arbejde ansvarsbevidst og selvstændigt med en løsningsorienteret og pragmatisk tilgang.
  • At være struktureret, grundig med sine tal og kvalitetsbevidst i arbejdet.
  • At være dygtig til at samarbejde, og som har holdånd i forhold til at få opgaver løst i fællesskab.
  • Kommunikerer klart og kan fremstille det komplekse økonomiske materiale pædagogisk og forståeligt.

Hvad kan vi tilbyde dig?

Vi kan tilbyde dig et job, hvor vi vil understøtte din faglige og personlige udvikling, og en hverdag, hvor du møder glade og hjælpsomme kolleger både i kontoret og i resten af huset. Du vil have din daglige gang i vores domicil på Christianshavn sammen med Finanstilsynets ca. 450 medarbejdere.

Ansættelsesvilkår

Ansættelse sker efter overenskomsten for akademikere i staten. Stillingen er en fast fuldtidsstilling. I forbindelse med ansættelse skal der fremvises straffeattest. Finanstilsynet har flekstidsordning, kantineordning, massageordning, renseriordning og fri parkering. Der er tale om et genopslag.

Hvem er Finanstilsynet?

Finanstilsynet er en styrelse under Skatte- og Vækstministeriet. Vi arbejder for, at borgere og virksomheder har tillid til den finansielle sektor og de finansielle markeder. Det gør vi blandt andet ved at føre tilsyn med, at banker, forsikringsselskaber og realkreditinstitutter overholder eksempelvis forbrugerbeskyttende regler. Vi udarbejder også lovgivningen, og vi samarbejder internationalt. Finanstilsynet er et stærkt lærings- og videnshus med ca. 420 medarbejdere i Strandgade på Christianshavn.

Udbyder

Finanstilsynet

Jobtype

Fuldtid

Ansøgningsfrist

8. oktober 2026

Ansøgning

Send din ansøgning via Finanstilsynets elektroniske ansøgningssystem på finanstilsynet.dk senest torsdag den 8. oktober 2026. Samtaler forventes holdt i uge 43 og 44. Husk at uploade dit CV, eksamensbeviser (med stempel og underskrift) og andre relevante bilag sammen med din ansøgning. Finanstilsynet tager ikke ansøgninger i betragtning, der er indsendt på anden vis. Spørgsmål: administrationschef Linda Schröder på 33 55 83 27 eller vicekontorchef Elvan Altintas på 51 81 08 45. Løn- og ansættelsesvilkår: HR-partner Iben Schulin-Zeuthen på 91 33 70 80.