Forskningsassistent søges til tidbegrænset stilling
Vi søger en grundig og engageret studentermedhjælp til at bistå med dataindsamling til et projekt om Danmarks økonomiske historie. Arbejdsopgaverne vil primært bestå i at indsamle og indtaste data fra historiske dokumenter, men også ad hoc opgaver som fx hjælp til at afvikle en akademisk konference. Opgaverne kræver ikke anden forudgående viden end kendskab til dansk og Excel, dog vil forudgående erfaring med OCR (tekstgenkendelse) være en fordel.
Stillingen er tidsbegrænset til udgangen af 2024 og med start snarest muligt. Stillingen er derfor ideel for en bachelorstuderende, der ønsker at prøve kræfter med et studiejob. Desuden bliver studentermedhjælpen en del af forskningsmiljøet på Økonomisk Institut, hvilket kan give værdifuld erfaring for studerende, der ønsker at gå forskningsvejen.
Udbyder
Økonomisk Institut, KU
Jobtype
Studiejob
Ansøgningsfrist
26. september 2024
Ansøgning
Søg stillingen ved at sende et CV, kort motiveret ansøgning og karakterblad til Asger Mose Wingender (amw@econ.ku.dk) og Casper Worm Hansen (casper.worm.hansen@econ.ku.dk). Send ansøgningen snarest muligt.