Generalister til udvikling og implementering af metoder, værktøjer og økonomiprocesser i spændende statslig it-organisation

Har du lyst til at arbejde med metoder, værktøjer og økonomiprocesser i en statslig organisation med en meningsfuld dagsorden? Vil du være en del af den centrale økonomistyring i en af Danmarks største it-organisationer? Så er du måske vores nye kollega i en stilling med karrieremuligheder, som du kan være med til at præge.

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen (UFST) er en af de syv styrelser i Skatteforvaltningen. Vi varetager drift og udvikling af it- og dataløsninger i tæt samarbejde med fagstyrelser og departement i Skatteministeriets koncern. Vores arbejde har stor bevågenhed – både politisk og i offentligheden.

Udvikling og implementering af metoder og værktøjer til gode økonomiprocesser
I Center for Bevilling, Budget og Metode har vi ansvaret for den overordnede økonomistyring i UFST. Styrelsen har et årligt budget på ca. 4,6 mia. kr., der bl.a. finansierer omkring 200 it-systemer samt en række af de største igangværende it-projekter og -udviklingsprogrammer i staten.

Vi søger nu 1-2 nye kollegaer til at udvikle og implementere metoder og værktøjer, som kan bidrage til at styrke og modne økonomistyring i styrelsen.

Eksempler på de væsentligste opgaver:

  • Udvikling og implementering af tværgående udviklingstiltag, metoder og værktøjer til gode økonomiprocesser i tæt samarbejde med øvrige centrale og decentrale økonomifunktioner
  • Identificering af styringsbehov, design af forretningsregler og implementering af systemunderstøttelse i tæt samarbejde med øvrige styrelser i forvaltningen
  • Udarbejdelse og implementering af standardiserede og effektive arbejdsgange og automatisering af delprocesser

Opgaverne er typisk planlagt i kortere eller længere projektlignende forløb med fokus på et eller flere udvalgte udviklings- og implementeringsinitiativer, hvor du får en bred kontaktflade til både medarbejdere og ledere på tværs af styrelsen.

Kontoret er organiseret i en centerkonstruktion med i alt ca. 25 medarbejdere, som ledes af en kontorchef og en funktionsleder. Du indgår i et stærkt fagligt miljø, hvor hverdagen er præget af god stemning og en uformel omgangstone, hvor vi spiller hinanden gode. Vi lægger vægt på videndeling og at have det sjovt, når vi går på arbejde.

Vi sørger for et grundigt introduktions- og oplæringsforløb, så du hurtigt kan arbejde selvstændigt med opgaverne. Du får varierende og udfordrende opgaver samtidig med, at der i styrelsen er gode muligheder for kompetenceudvikling.

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har en relevant videregående samfundsvidenskabelig uddannelse.  Du er nyuddannet eller kan have nogle års relevant erfaring. For at trives i jobbet er det vigtigt, at du kan lide at arbejde i en stor, politisk styret organisation, hvor du kan kombinere dit udprægede gå-på-mod med humor og analytiske evner og herigennem skabe gode resultater.

Vi lægger vægt på, at du:

  • har stærke analytiske evner samt gode formidlingsevner både skriftlig og mundtligt
  • har veludviklede samarbejdsevner og kan drive processer frem, som involverer mange forskellige aktører
  • kan arbejde selvstændigt og struktureret og tage ansvar for at finde løsninger

Det er en fordel, hvis du har erfaring med de anvendte systemer i styrelsen såsom SAP, Visio, BPM-V, PowerBI mv., men det er ikke et krav. Det er ligeledes en fordel, hvis du har erfaring eller interesse for økonomistyring i en statslig kontekst.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning med CV og eksamensbevis via linket ’Søg stillingen’ senest den 8. maj 2023. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte funktionsleder Kim Topp Andersen på 7237 3099.

Der kan indgå en person- og logikanalyse samt evt. case i ansættelsesprocessen, og der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest. 

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Der vil være mulighed for individuel forhandling alt efter kvalifikationer.

Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted bliver Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.

Læs mere om at arbejde i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen på www.ufst.dk/job-og-karriere

Udbyder

Administrations- og Servicestyrelsen

Jobtype

Fuldtid

Ansøgningsfrist

8. maj 2023