Graduate til Banking Forretningsudvikling i Nykredit
Som graduate i Banking Forretningsudvikling skal du deltage i løbende udvikling og vedligehold af vores bankprodukter- og koncepter. Som graduate hos os får du ansvar fra første dag. Vi har øje for dig, dine evner og dit udviklingspotentiale, og vi garanterer, at du får sat turbo på både din faglige og personlige udvikling. Og så vil du opleve et stærkt sammenhold med de andre graduates i organisationen.
Kickstart din karriere som graduate
Som graduate i Nykredit gennemgår du et unikt læringsforløb. Vores målrettede udviklingsprogram og mentorsparring sikrer, at der er fokus på dig og din udvikling både under og efter forløbet. Du vil opleve en stejl læringskurve, der gør, at du hurtigt bliver klar til at tage endnu større ansvar og sætte dit fingeraftryk på organisationen. Også din personlige udvikling er i højsædet, og du skal have lyst til at arbejde med og udfordre dig selv.
Du bliver fastansat hos os og vil i de første 12 måneder af din ansættelse være en del af vores graduateforløb. Under hele forløbet vil du være fast tilknyttet afdelingen Forretningsstrategi- og udvikling, der er en del af forretningsområdet Retail Privat.
Din nye stilling
I Banking Forretningsudvikling bliver du en del af et team, der beskæftiger sig med Product Lifecycle Management og ejer en stor del af Nykredits bankprodukter- og koncepter til både privat og erhvervskunder. Du får en aktiv rolle i løbende udvikling og vedligehold af vores produkter: observationer af markedet, udarbejdelse af analyser, implementering af produkt og prisændringer samt løbende sikring af effektrealisering. Opgaverne vil give dig snitflader på tværs af hele organisationen. Du får dermed mulighed for at opbygge et stort netværk og få et unikt indblik i den finansielle sektor. Samtidig er du med til at påvirke og give input til, hvordan vi kommer i mål med vores strategi.
Dine kompetencer
Det er et krav, at du:
- afslutter din kandidatuddannelse til sommer eller har afsluttet den inden for det seneste år
- har taget en relevant kandidatuddannelse med fokus på økonomi og er blandt de bedste på din årgang
- har faglig erfaring fra studiejob, praktikophold eller lignende.
Derudover skal du:
- have forretningsfokus og være frisk på at udfordre din teoretiske viden
- formå at omsætte dine skarpe strategiske, analytiske og økonomiske kompetencer i praksis
- være drevet af at bruge dine tillærte modeller/metoder til analysearbejde og kunne sikre efterfølgende beslutning og effektuering
- have lyst til at udfordre os og komme med nye perspektiver på bl.a. mulighed for automatisering og løbende forbedringer
- trives i at bygge netværk og kommunikere med specialister fra mange forskellige fagområder.
Vi tilbyder dig
I Nykredit har vi skabt et graduateprogram, der gør det muligt for dig at bringe din teoretiske viden i spil, bidrage til at gøre Nykredits strategi til konkrete resultater og være ambitiøs på dine egne såvel som Nykredits vegne. Du bliver en del af et struktureret og velafprøvet graduateforløb, der garanterer dig den bedste start på din karriere. Vi prioriterer din udvikling og dine muligheder og vægter en tillidsfuld kultur med holdånd og handlekraft. Vi tilbyder en konkurrencedygtig løn, god pensionsordning og arbejdsforhold, der passer til mennesker, som også har et liv uden for arbejdet – og stadig er klar til at gå den ekstra mil for Nykredit.
Er du et af vores nye graduatetalenter? Læs mere om Nykredit og vores graduateprogram på vores hjemmeside
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, vores graduateforløb eller Nykredit som virksomhed og arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte afdelingsdirektør Katrine H. Havemann Olsen, 44 55 15 27 eller seniorrekrutteringspartner Christian L. Henningsen, 44 55 18 43.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning og dit CV. Vedhæft også dine eksamenskarakterer.