Graduate til Process Development i Nykredit

Som graduate i Process Development skal du være med til at skabe overblik over værdikæder og processammenhænge gennem metode og struktur, og samtidig bidrager du til optimering af interne såvel som eksterne processer. Gennem arbejdet med procesoverblik får du bred forståelse og indsigt i Nykredit som finansiel organisation.

Som graduate hos os tager du del i vores strategi: Vi vil være hele Danmarks foreningsejede og samfundsansvarlige finansielle virksomhed, som bidrager til et grønnere Danmark. Som foreningsejet virksomhed føler vi et særligt ansvar for at være med til at løse de udfordringer, vi som samfund er fælles om.

Kickstart din karriere som graduate
Som graduate i Nykredit gennemgår du et unikt læringsforløb. Vores målrettede udviklingsprogram og mentorsparring sikrer, at der er fokus på dig og din udvikling både under og efter forløbet. Du vil opleve en stejl læringskurve, der gør, at du hurtigt bliver klar til at tage endnu større ansvar og sætte dit fingeraftryk på organisationen. Også din personlige udvikling er i højsædet, og du skal have lyst til at arbejde med og udfordre dig selv. Vi garanterer, at du får sat turbo på både din faglige og personlige udvikling. Og så vil du opleve et stærkt sammenhold med de andre graduates i organisationen.

Du bliver fastansat hos os og vil i de første 12 måneder af din ansættelse være en del af vores graduateforløb. Under hele forløbet vil du være fast tilknyttet afdelingen Process Development, der er en del af forretningsområdet Digital, Change & IT.

Din nye stilling
Process Development er et kompetencecenter i Nykredit. Det vil sige, at vi koncernbredt har ansvar for rammer og metodik til procesoptimering og ikke mindst udøvelsen af dette som proceskonsulenter i praksis. Vi har også ansvaret for strukturen for BPM Governance på tværs af Nykredit. Vores vigtigste opgave er at skabe overblik over og forstå forretningsbehovet for derigennem at skabe målbare optimeringer. Det hele gøres i samarbejde med ledelsen og nøglemedarbejdere fra stab og forretning.

Gennem arbejdet med procesoverblik får du dyb forretningsforståelse og strategisk indsigt i Nykredit som finansiel organisation, og kombineret med dine samarbejdsevner skaber du og dine kolleger resultater til gavn for både afdelingen og Nykredit som helhed.

Som graduate i Process Development skal du:

  • indgå i foranalyser for at beregne optimerings-egnethed, businesscase og krav til forandring
  • indgå i kortlægnings-workshops på E-2-E-processer og udarbejdelse af databaserede procesanalyser og procestegninger
  • medvirke til at anbefale løsningsdesigns og prioritering af procesoptimeringer ved at forstå netop Nykredits og kundernes behov - både holistisk og i konkrete cases.

Dine kompetencer
Det er et krav, at du:

  • afslutter din kandidatuddannelse til sommer eller har afsluttet den inden for det seneste år
  • har taget en relevant kandidatuddannelse med fokus på IT, innovation og/eller økonomi.

Derudover skal du:

  • have stærke analytiske evner og en solid forretningsforståelse
  • være kommunikativt stærk - både skriftligt og mundtligt - på både dansk og engelsk, som sikrer klar og overbevisende formidling af komplekse budskaber
  • mestre Office-pakken
  • være opsøgende og proaktiv af natur.

Herudover, vil det være en fordel, hvis du:

  • på dit studie har arbejdet med eller specialiseret dig indenfor procesoptimering, procesmodellering eller LEAN
  • har kendskab til valuestream og organisering samt automatiseringsmuligheder og workflowunderstøttelse.

Vi tilbyder dig
I Nykredit har vi skabt et graduateprogram, der gør det muligt for dig at bringe din teoretiske viden i spil, bidrage til at gøre Nykredits strategi til konkrete resultater og være ambitiøs på dine egne såvel som Nykredits vegne. Du bliver en del af et struktureret og velafprøvet graduateforløb, der garanterer dig den bedste start på din karriere. Vi prioriterer din udvikling og dine muligheder og vægter en tillidsfuld kultur med holdånd og handlekraft. Vi tilbyder en konkurrencedygtig løn, god pensionsordning og arbejdsforhold, der passer til mennesker, som også har et liv uden for arbejdet – og stadig er klar til at gå den ekstra mil for Nykredit.

Er du et af vores nye graduatetalenter? Læs mere om Nykredit og vores graduateprogram på vores hjemmeside.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, vores graduateforløb eller Nykredit som virksomhed og arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte Head of Process Development Astrid Riis Gadegaard på 44 55 97 86 eller seniorrekrutteringspartner Rasmus Bothmann på 44 55 18 69.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og dit CV. Vedhæft også dine eksamenskarakterer.

Udbyder

Nykredit

Jobtype

Fuldtid

Ansøgningsfrist

21. februar 2022

Ansøgning

Ansøgning via link