Graduate til udvikleropgaver i Digital, Change & IT i Nykredit
Som graduate i Nykredit vil du nyde godt af den store banks muligheder og den mindre banks bevægelighed. Det betyder nemlig, at du får ansvar fra første dag – og at vi har øje for dig, dine evner og dit udviklingspotentiale. Både fagligt og personligt. I Digital, Change & IT søger vi lige nu graduates, der ønsker at kickstarte deres karriere.
Kickstart din karriere som graduate
Som graduate i Nykredit gennemgår du et unikt læringsforløb. Vores målrettede udviklingsprogram og mentorsparring sikrer, at der er fokus på dig og din udvikling både under og efter forløbet. Du vil opleve en stejl læringskurve, der gør, at du hurtigt bliver klar til at tage endnu større ansvar og sætte dit fingeraftryk på organisationen. Også din personlige udvikling er i højsædet, og du skal have lyst til at arbejde med og udfordre dig selv. Vi garanterer, at du får sat turbo på både din faglige og personlige udvikling. Og så vil du opleve et stærkt sammenhold med de andre graduates i organisationen.
Du bliver fastansat hos os og vil i de første 12 måneder af din ansættelse være en del af vores graduateforløb. Under hele forløbet vil du være fast tilknyttet afdelingen Midrange, som er en del af Digital, Change & IT. Herfra bliver du allokeret til et agilt team, hvor du får on-the-job træning.
Din nye stilling
Som graduate i Midrange bliver dine opgaver at bruge dine kodefærdigheder til at skabe fremtidens realkreditplatform. Det er en ny-udviklet REST API, som vi sammen skal udvikle, og som du kommer til at hjælpe os med udvikle og modne. Sammen skaber vi en platform til vores forretning, som bidrager til, at de kan nå deres mål og forventninger. Du kan forvente at:
- modellere og udvikle REST services (Java, JEE, JAX-RS, JSON, HATEOS, OAuth, …)
- arbejde med backend Java, JEE (CI, Maven, Liquibase, Oracle, DB2, …)
- udvikle automatiseret test (Cucumber, …)
- bidrage med nye innovative løsninger og værktøjer til løsning af de daglige udfordringer i dit team
- være med til at skabe et high performing og agilt team (Scrum, SAFe).
Du er i MIdrange med til at sikre, at Digital, Change & IT konstant forbedrer vores teknologiske færdigheder og styrker vores innovative tankegang. Du kommer til at indgå i et agilt team som udvikler, og det er derfor også vigtigt, at du er en holdspiller og er åben for at introducere nye teknologier sammen med dit team.
Ligeledes forventer vi også, at du griber muligheden for at lære af dine mere erfarne kolleger og derved udvikler dine tekniske kompetencer.
Dine kompetencer
Det er et krav, at du:
- afslutter din kandidatuddannelse til sommer eller har afsluttet den inden for det seneste år.
Vi forestiller os, at du er blandt de bedste på din årgang og har en solid interesse for kodning/programmering. Samtidig er du nytænkende og har mod på at præsentere nye metoder og teknologier for dit team. Du har blod på tanden til at sætte dig ind i nye såvel som komplekse fagområder, og så formår du at videreformidle selv komplekst stof på en lettilgængelig og forståelig måde.
Vores arbejdsmiljø er uformelt, dynamisk og præget af høj energi. Vi vil gerne udvikle os og ser meget gerne, at du udfordrer organisationens rammer for udvikling af digitale løsninger.
Vi tilbyder dig
I Nykredit har vi skabt et graduateprogram, der gør det muligt for dig at bringe din teoretiske viden i spil, bidrage til at gøre Nykredits strategi til konkrete resultater og være ambitiøs på dine egne såvel som Nykredits vegne. Du bliver en del af et struktureret og velafprøvet graduateforløb, der garanterer dig den bedste start på din karriere. Vi prioriterer din udvikling og dine muligheder og vægter en tillidsfuld kultur med holdånd og handlekraft. Vi tilbyder en konkurrencedygtig løn, god pensionsordning og arbejdsforhold, der passer til mennesker, som også har et liv uden for arbejdet – og stadig er klar til at gå den ekstra mil for Nykredit.
Er du et af vores nye graduatetalenter? Læs mere om Nykredit og vores graduateprogram på vores hjemmeside.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, vores graduateforløb eller Nykredit som virksomhed og arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte afdelingsdirektør Michael Weber-Hansen på 31 19 17 47 eller seniorrekrutteringspartner Rasmus Bothmann på 44 55 18 69.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning og dit CV. Vedhæft også dine eksamenskarakterer.