Graduates til Settlements i Nykredit

Som graduate i Settlements skal du være med til at bygge et Settlements, der har høj eksekveringsevne, stabil drift og lave forbedringer, der sikrer fremtiden og skalerbare løsninger. Dette er ud fra strategiske projekter, værdikæde forståelse og LEAN-modeller.

Som graduate hos os tager du del i vores strategi: Vi vil være hele Danmarks foreningsejede og samfundsansvarlige finansielle virksomhed, som bidrager til et grønnere Danmark. Som foreningsejet virksomhed føler vi et særligt ansvar for at være med til at løse de udfordringer, vi som samfund er fælles om.

Kickstart din karriere som graduate
Som graduate i Nykredit gennemgår du et unikt læringsforløb. Vores målrettede udviklingsprogram og mentorsparring sikrer, at der er fokus på dig og din udvikling både under og efter forløbet. Du vil opleve en stejl læringskurve, der gør, at du hurtigt bliver klar til at tage endnu større ansvar og sætte dit fingeraftryk på organisationen. Også din personlige udvikling er i højsædet, og du skal have lyst til at arbejde med og udfordre dig selv. Vi garanterer, at du får sat turbo på både din faglige og personlige udvikling. Og så vil du opleve et stærkt sammenhold med de andre graduates i organisationen.

Du bliver fastansat hos os og vil i de første 12 måneder af din ansættelse være en del af vores graduateforløb. Under hele forløbet vil du være fast tilknyttet afdelingen Settlements, der er en del af forretningsområdet Wealth Development under Wealth Management.

Din nye stilling
Du får hos os 16 kolleger, der alle har mange års erfaring og stor viden inden for afvikling af værdipapirer. Vi har også fem faste studentermedhjælpere tilknyttet vores team, som løbende supporterer i løsningen af opgaverne. Vores primære ansvarsområder i afdelingen er afvikling af værdipapirer med internationale modparter og samarbejdspartnere.

Vi arbejder for at sikre afviklingen af værdipapirer, herunder aktier, obligationer og fonde i enhederne i Nykredit. Vi sørger for afvikling på tværs af organisationen og er med til at forme fremtiden for værdipapirafvikling i Nykredit.

Vi har fokus på optimeringer, skalerbare løsninger og høj eksekveringsevne, og du vil i fællesskab med dine kolleger og på egen hånd deltage i projekter, workshops og tværgående samarbejde i Nykredit, som skal sikre høje standarder inden for området.

Dine kompetencer
Det er et krav, at du:

  • afslutter din kandidatuddannelse til sommer eller har afsluttet den inden for det seneste år
  • har taget en relevant kandidatuddannelse med fokus på økonomi.

Derudover skal du:

  • have stærke analytiske evner og en solid forretningsforståelse
  • være kommunikativt stærk - både skriftligt og mundtligt - på både dansk og engelsk
  • mestre Office-pakken
  • være opsøgende og proaktiv af natur
  • kunne samarbejde med mange forskellige stakeholders i organisationen
  • ønske at drive en forandringsproces med sparring fra forskellige stakeholders

Vi tilbyder dig
I Nykredit har vi skabt et graduateprogram, der gør det muligt for dig at bringe din teoretiske viden i spil, bidrage til at gøre Nykredits strategi til konkrete resultater og være ambitiøs på dine egne såvel som Nykredits vegne. Du bliver en del af et struktureret og velafprøvet graduateforløb, der garanterer dig den bedste start på din karriere. Vi prioriterer din udvikling og dine muligheder og vægter en tillidsfuld kultur med holdånd og handlekraft. Vi tilbyder en konkurrencedygtig løn, god pensionsordning og arbejdsforhold, der passer til mennesker, som også har et liv uden for arbejdet – og stadig er klar til at gå den ekstra mil for Nykredit.

Er du et af vores nye graduatetalenter? Læs mere om Nykredit og vores graduateprogram på vores hjemmeside.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, vores graduateforløb eller Nykredit som virksomhed og arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte Martin Lundorph Rasmussen på 20 23 40 83 og seniorrekrutteringspartner Tine Wilhelmsen på 44 55 57 89.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og dit CV. Vedhæft også dine eksamenskarakterer.

Udbyder

Nykredit

Jobtype

Fuldtid

Ansøgningsfrist

21. februar 2022

Ansøgning

Ansøgning via link