Studentermedhjælper til Finance, Business Controlling & Data

Er du studerende inden for økonomi, finance, accounting, business controlling, data analytics eller lignende – og har du lyst til at få hands-on erfaring i en virksomhed, hvor der ikke er langt fra analyse til beslutning?

Hos Greenwitch søger vi en skarp og nysgerrig studentermedhjælper, som kan hjælpe os med at skabe endnu bedre overblik over økonomi, performance og data.

Stillingen er på ca. 6–10 timer om ugen og kan i høj grad tilrettelægges fleksibelt omkring dit studie.

Hvad kommer du til at arbejde med?

Du kommer tæt på den daglige drift og får mulighed for at arbejde med både økonomi, controlling og analyse. Dine opgaver vil bl.a. kunne være:

  • Opfølgning på omsætning, omkostninger og KPI’er
  • Budgetopfølgning og analyse af actual vs. budget
  • Business controlling og løbende performance-analyser
  • Udarbejdelse og forbedring af månedsrapportering
  • Analyse af salgs-, kunde- og produktdata
  • Arbejde med dækningsbidrag, marginer og unit economics
  • Bogføring, afstemninger og kvalitetssikring af økonomidata
  • Opbygning og automatisering af rapporter og dashboards
  • Ad hoc-analyser, der kan hjælpe os med at træffe bedre forretningsmæssige beslutninger

Rollen kan tilpasses dine kompetencer og interesser. Er du stærk i regnskab, kan du få mere ansvar inden for accounting og controlling. Er du mere dataorienteret, kan du arbejde mere med analyser, dashboards og automatisering.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du læser fx HA, cand.merc., økonomi, finance, accounting, business analytics eller en beslægtet uddannelse.

Du behøver ikke kunne det hele fra dag ét. Det vigtigste er, at du:

  • Er god med tal og har en analytisk tilgang
  • Har styr på Excel/Google Sheets og gerne vil blive endnu bedre
  • Arbejder struktureret og har sans for detaljer
  • Er nysgerrig på, hvordan økonomi og data kan bruges til at drive en virksomhed
  • Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for dine opgaver
  • Har lyst til at lære – og samtidig tør stille spørgsmål til den måde, vi gør tingene på

Erfaring med fx Power BI, Looker Studio, SQL, Python, Shopify eller økonomisystemer er et plus, men bestemt ikke et krav.

Hvad får du hos Greenwitch?

Du får ikke en klassisk studentermedhjælperrolle, hvor du kun sidder med rutineopgaver. Ambitionen er, at du kommer tæt på forretningen og gradvist får ansvar for analyser og rapportering, som faktisk bliver brugt til at træffe beslutninger.

Du får mulighed for at omsætte teori fra studiet til praksis og få erfaring inden for både finance, accounting, controlling og data analytics.

Omfang: ca. 6–10 timer om ugen. Arbejdstid: fleksibelt og tilpasset dit studie. Opstart: snarest muligt / efter aftale.

Udbyder

Greenwitch ApS

Jobtype

Studiejob

Ansøgningsfrist

14. november 2026

Ansøgning

Send os et par linjer om dig selv, hvad du studerer, og hvorfor rollen kunne være interessant for dig, gerne sammen med dit CV. Send din ansøgning og CV til kontakt@greenwitch.dk mærket ”Økonomistudent”. Kontaktperson: Sebastian Melchiorsen-Bowall, direktør, 22 24 86 55, sg@greenwitch.dk. Arbejdssted: Hammerholmen 9C, st., 2650 Hvidovre.