Juniorkonsulent (student) med flair for analyse til IDAs Ledelsessekretariat

En stilling som studentermedhjælper i IDAs Ledelsessekretariat giver dig mulighed for at få praktisk erfaring med analyse-, strategi- og udviklingsarbejde tæt på den øverste ledelse i en af Danmarks største faglige organisationer.

Afdelingen betjener IDAs politiske ledelse og direktørgruppe. Herudover varetager afdelingen ledelsesinformation, intern kommunikation, medlemsanalyser, strategiudvikling og -implementering samt understøttelse af organisationens arbejde med målstyring, risikovurdering og GDPR.

En stilling med ansvar og gode udviklingsmuligheder

Som studentermedhjælper får du mulighed for at arbejde med analyse og databehandling, der understøtter udviklingen og implementeringen af IDAs strategi. Derudover vil du få erfaring med at indsamle, bearbejde og formidle viden gennem præsentationer, notater og beslutningsoplæg, både rettet mod den politiske ledelse og organisationen. Du vil få faglige udfordringer og samtidig modtage støtte til både din faglige og personlige udvikling. Du bliver en del af en afdeling, der lægger vægt på godt samarbejde i opgaveløsningen og på et konstruktivt og respektfuldt kollegaskab.

Stillingen er ideel for dig, der interesserer dig for samfundsforhold og politik, der har erfaring med kvantitativ metode og trives ved en hverdag med både analyse- og generalistopgaver.

Af konkrete opgaver kan nævnes:

  • Udarbejde og understøtte spørgeskemaundersøgelser, herunder udsendelse, databehandling og analyse af surveydata
  • Bistå med analyse og behandling af medlemsdata og andre registerdata
  • Indsamle, analysere og formidle viden skriftligt og grafisk gennem præsentationer, notater og rapporter
  • Gennemføre informationssøgning og deskresearch til brug på tværs af IDA
  • Understøtte med formidling og udarbejdelse af skriftlige materialer
  • Løse ad hoc-opgaver, herunder koordinering, intern kommunikation, mødebooking og andre administrative opgaver

Til de opgaver har vi brug for dig, som er initiativrig og opsøgende, og trives med en bred vifte af opgaver og kontaktflader.

Vi forestiller os, at du

  • Læser en videregående uddannelse inden for samfundsvidenskab, sociologi, social data science eller lignende, og har mindst to år tilbage
  • Har interesse for kvantitativ metode, statistik og databehandling
  • Har erfaring med statistikværktøjer som SPSS, R, Python eller SAS
  • Er åben for at sætte dig ind i forskellige politiske områder og problemstillinger
  • Er hjemmevant i både PowerPoint, Excel og Word
  • Er opsøgende og forstår at koordinere på tværs af organisationen
  • Har gode skriftlige og mundtlige formidlingsevner på både dansk og engelsk
  • Er initiativrig, tager ansvar og arbejder struktureret med dine opgaver

Vi tilbyder

  • Spændende opgaver med ansvar, læring og tæt sparring fra erfarne kolleger
  • Tilknytning til en afdeling, der til daglig arbejder tæt sammen med den øverste ledelse og IDAs politiske ledelse
  • En uformel arbejdsplads med højt humør og fokus på samarbejde
  • En stilling på 15 timer om ugen fordelt på 2-3 dage efter aftale, med fleksibilitet i eksamensperioder

Arbejdssted

Vi sidder i åbent kontor med fantastisk udsigt over havnen på Kalvebod Brygge og frokost fra IDAs gode køkken. Adressen er Kalvebod Brygge 31-33, 1780 København V.

Udbyder

Ingeniørforeningen, IDA

Jobtype

Studiejob

Ansøgningsfrist

27. september 2026

Ansøgning

Ansøgningsfrist søndag den 27. september 2026. Du kan kun søge jobbet via IDAs rekrutteringssystem, hvor du uploader ansøgning og CV; ansøgninger sendt pr. e-mail behandles ikke. Samtaler forventes afholdt i starten af uge 40, og IDA indkalder løbende. IDA beder dig undlade at indsætte et foto i dit CV. Spørgsmål til stillingen: leder Ditte Due Ley, dile@ida.dk.