INCENTIVE SØGER 2-3 ØKONOMER TIL SPÆNDENDE PROJEKTER

Vi vokser stadig og søger derfor endnu flere dygtige og ambitiøse konsulenter

Har du lyst til at bidrage til, at vores mange kunder kan tage bedre beslutninger? Brænder du for at lave spændende analyser og modeller inden for sundhedssektoren, energisektoren eller transportsektoren? Eller hjælpe vores kunder med kommerciel optimering? Og vil du gerne blive dygtigere i en fart?

Om dig

Du har allerede en høj faglig standard og var blandt de dygtigste på din uddannelse. Du er hjælpsom, arbejder hurtigt, er idérig, går ikke på kompromis med kvalitet og service og har lyst til at blive kastet ud i mange forskellige typer af opgaver. Du er også god til at samarbejde.

Du er uddannet økonom (cand.polit., cand.oecon., cand.scient.oecon.). Du er nyuddannet, har op til 3 års erfaring eller har måske en ph.d.-grad.

Du er begejstret for tal og data og har en solid kvantitativ værktøjskasse. Du har erfaring med at opbygge modeller i Excel eller med at lave statistiske analyser i R, Python, SAS eller lignende. 

Endelig har du lyst til at arbejde i en virksomhed, hvor alle har indflydelse og medansvar for at udvikle forretningen. Og hvor vi har det sjovt sammen.

Om os

Incentive er et af Nordens førende økonomiske konsulenthuse. Vi er specialister i at hjælpe vores kunder med at træffe bedre beslutninger blandt andet ved hjælp af analyser og beslutningsværktøjer. Tilsammen repræsenterer vi en bred vifte af kompetencer. Vi arbejder for en række spændende private og offentlige virksomheder samt myndigheder. Vores mål er at være de bedste i branchen. Derfor ansætter vi kun de dygtigste.

Om at arbejde hos os

Vi tilbyder et job i et dynamisk miljø, der er præget af entreprenørånd, og hvor høj faglighed, hjælpsomhed og gåpåmod værdsættes.

Arbejdssted 

Vores kontor ligger på: 
Holte Stationsvej 14, 1.
2840 Holte

Udbyder

Incentive

Jobtype

Fuldtid

Ansøgningsfrist

14. november 2021

Ansøgning

Søg stillingen Send din ansøgning inklusive dine karakterer senest d. 14. november 2021 til ansoeger@incentive.dk. Du kan ringe eller skrive til Mette Bøgelund, T. 2916 1222, M. mb@incentive.dk, hvis du vil høre nærmere eller har spørgsmål.