Instruktor til matematik, mikroøkonomi og makroøkonomi
Økonomisk institut søger en Instruktor til matematik, mikroøkonomi og makroøkonomi i Studiecaféen.
Stillingen som instruktor er en deltidsstilling med undervisningsopgaver. Undervisningen foregår på et grundlæggende niveau og som supplement til den undervisning, som varetages af undervisere på lektor- eller professor niveau. Ansættelsen ophører senest ved afsluttet uddannelse.
Stillingerne omfatter vejledning af opgaver i Studiecaféen og undervisning ved diverse workshops. Undervisningen i Studiecaféen vil fordele sig mellem ugerne 36-51
Kvalifikationer
Ansøger skal være i gang med en relevant uddannelse på bachelor eller kandidatniveau, have afsluttet mindst 2 års studier på et relevant bachelor program eller have tilsvarende kvalifikationer. Der bliver lagt vægt på ansøgerens undervisningspotentiale. Dertil ligges der vægt på gode engelskkundskaber samt gode karakterer i matematik, mikroøkonomi og makroøkonomi.
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker efter gældende overenskomst for studenterundervisere ved universiteter mv.. Lønnen vil blive udbetalt for de lagte timer, der indberettes via LOENUA. Timelønnen er på nuværende tidspunkt kr. 233,32 pr. time samt pensionsbidrag på 1,78%.
Rekrutteringsprocessen
Copenhagen Business School inviterer alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen. Et ansættelsesudvalg vil vurdere ansøgningerne og indkalde et udvalg af kvalificerede kandidater til samtale.
Yderligere information
For yderligere information kontakt venligst: Studielektor Leslie Christensen, Økonomisk Institut , telefon: +45 38 15 25 44, e-mail: lc.eco@cbs.dk.
Information om instituttet kan ses på www.cbs.dk/econ
Udbyder
Copenhagen Business School
Jobtype
Studiejob
Ansøgningsfrist
21. juni 2023
Ansøgning
Ansøgning bedes indsendt via det elektroniske rekrutteringssystem ved at benytte nedenstående link. Ansøgning skal indeholde: Motiveret ansøgning Dokumentation for tidligere undervisningserfaring CV Dokumentation for igangværende uddannelse Ansøgerne vil blive bedømt af en professor, som er ansat ved Copenhagen Business School. Du kan læse mere om Copenhagen Business School og instituttet på www.cbs.dk.