Instruktorer til studiecaféen i mikroøkonomi og makroøkonomi

Copenhagen Business School - Økonomisk Institut søger instruktorer til matematik, mikroøkonomi og makroøkonomi i Studiecaféen.

Der er tale om en midlertidig deltidsstilling, som er tidsbegrænset for tre år, med mulighed for forlængelse. Ansættelsen ophører senest ved afsluttet uddannelse.

Stillingerne omfatter vejledning af opgaver i Studiecaféen og undervisning ved diverse workshops.

Stillingen som instruktor er en deltidsstilling med undervisningsopgaver. Undervisningen foregår på et grundlæggende niveau og som supplement til den undervisning, som varetages af undervisere på lektor- eller professorniveau. 

Undervisningstidspunkter

Undervisningen i Studiecaféen vil fordele sig mellem ugerne 37-51

Kvalifikationer
Ansøger skal være i gang med en relevant uddannelse på bachelor eller kandidatniveau. Der bliver lagt vægt på ansøgerens undervisningspotentiale. Dertil ligges der vægt på gode engelskkundskaber samt gode karakterer i matematik, mikroøkonomi og makroøkonomi.

Løn og ansættelsesvilkår 

Ansættelse og aflønning sker efter gældende overenskomst for studenterundervisere ved universiteter mv.. Lønnen vil blive udbetalt for de lagte timer, der indberettes via LOENUA. Timelønnen er på nuværende tidspunkt kr. 229,03 pr. time samt pensionsbidrag på 1,78%. 

Rekrutteringsprocessen

Copenhagen Business School inviterer alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen. Et ansættelsesudvalg vil vurdere ansøgningerne og indkalde et udvalg af kvalificerede kandidater til samtale.

Et af CBS’ strategiske mål er at fremme mangfoldighed og diversitet i vores organisation. Derfor bestræber vi os på en ansættelsesproces, der mindsker potentiel bias. Vi opfordrer derfor ansøgere til ikke at inkludere foto eller unødvendige oplysninger om personlige forhold i ansøgningen.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om instruktor stillingerne er du velkommen til at kontakte studielektor Leslie Christensen lc.eco@cbs.dk 3815 2544 

Udbyder

Copenhagen Business School

Jobtype

Studiejob

Ansøgningsfrist

7. juni 2022

Ansøgning

Ansøgning Ansøgning bedes indsendt via det elektroniske rekrutteringssystem ved at benytte nedenstående link. Ansøgning skal indeholde: Motiveret ansøgning Dokumentation for tidligere undervisningserfaring og karakterudskrift CV Ansøgerne vil blive bedømt af en professor, som er ansat ved Copenhagen Business School. Du kan læse mere om Copenhagen Business School og instituttet på www.cbs.dk. Ansøgningsfrist: 7. juni 2022.