IT-Universitetet søger projektadministrator til post-award
IT-Universitetet i København søger en projektadministrator til post-award i universitetets forskningsstøtteenhed. ITU har de seneste år oplevet markant vækst i forskningsaktiviteter og ekstern finansiering, og enhedens 16 medarbejdere varetager ud over pre-award og post-award også ledelsesinformation, research data management, rejsevejledning, administration af CRIS-systemet og forskningsstrategiske initiativer. Sammen med holdet af post-awardere bliver du ansvarlig for porteføljen af eksterne bevillinger fra kontraktindgåelse til slutrapportering. Opgaverne er formidling af bevillingsbetingelser fra danske offentlige og private fonde, koordinering af kontrakter og samarbejdsaftaler sammen med bevillingshavere og kontraktjurister, koordinering af projektansættelser, løbende budgetopfølgninger, planlægning og udarbejdelse af års- og slutregnskaber til bevillingsgivere samt kvalitetssikring af budgetter og regnskaber. Dertil kommer journalisering og arkivering i ESDH-systemet og opdatering af det forskningsadministrative system. I hverdagen bruges Teams, Excel, F2 og PURE. ITU forestiller sig, at du har en relevant uddannelse på kandidatniveau og måske kender til administration af bevillinger fra et universitet eller en anden forskningsinstitution. Det er vigtigt, at du effektivt kan orientere dig i store komplekse dokumenter, kan bevare overblikket over procedurer, rapporteringer og deadlines, og at du taler og skriver engelsk på højt niveau. Arbejdstiden er 37 timer om ugen, og stillingen ønskes besat 1. januar 2027 eller snarest derefter.
Udbyder
IT-Universitetet i København
Jobtype
Fuldtid
Ansøgningsfrist
8. november 2026
Ansøgning
Søg stillingen gennem ITU's e-rekrutteringssystem via ansøgningslinket. Ansøgningsfristen er den 8. november 2026 kl. 12.00, og samtaler forventes afholdt i uge 46 og 48. ITU benytter personlighedstest i rekrutteringsforløbet. Yderligere information fås hos Anders Thal Fisker på 22 12 58 06 eller andtal@itu.dk