Junior Analyst
Vi tilbyder et spændende og godt lønnet studiejob som Junior Analyst i en ung organisation med et dygtigt hold specialister, der bygger modeller, som løser udfordringer i den virkelige verden.
Mover er en dansk teknologivirksomhed skabt for at gøre logistik smartere, reducere spild, og gøre folks liv lettere. Virksomheden blev grundlagt i 2016 og er hurtigt vokset fra start-up til en profitabel virksomhed, der samarbejder med nogle af verdens største virksomheder. Dette er din mulighed for at blive en del af et sjovt og dynamisk miljø, der skaber reel forandring i en industri, der er afgørende for den globale økonomi og har betydelig indflydelse på miljøet.
Stillingen
Vores Data Analytics team af analytikere og data scientists skaber AI-modeller, der omdanner de store mængder data, der indsamles på vores platform, til forretningsindsigt og automatisering. Det gør vi ved at:
- Definere, udvikle og implementere KPI'er og dataanalyserapportering.
- Bygge datamodeller og algoritmer til analyse og forbedring af logistikken.
- Udvikle maskinlæringsmodeller, der giver prædiktive og handlingsorienterede indsigter.
- Bygge automatiseringer (RPA).
- Interagere med forskellige interessenter for at forstå deres forretningsbehov og omsætte dem til analytiske projekter og leverancer.
- Samarbejde med softwareudviklere for at bringe analytiske prototyper til produktion.
- Præsentere og effektivt kommunikere indsigter og fund til både tekniske og ikke-tekniske modtagere.
Hvem vi søger
Vi søger dygtige studerende til at deltage i afdelingens opgaver, som er ivrige efter at få praktiske erfaringer med at skabe forretningsmæssig værdi gennem innovative og pragmatiske løsninger.
Hos Mover handler data science ikke kun om at knuse tal eller skrive kode. Det handler om at forstå forretningen og arbejde som et team for drive den fremad. Det handler om at opdage nye fremgangsmåder og i sidste ende hjælpe os med at skabe smartere logistik og reducere spild.
Den ideelle kandidat har:
- Gennemført mindst 2 års studier fra relevant videregående uddannelse (Mat-Øk, Polit., Oecon., Datalogi, eller lignende).
- Et stærkt analytisk mindset og høj grad af nysgerrighed.
- Stor erfaring med databehandling i Excel.
- Forståelse for prædiktiv modellering og maskinlæring.
- Erfaring med eller lyst til at lære om visualisering og rapporteringsværktøjer som PowerBI.
- Erfaring med eller lyst til at lære at programmere (SQL, Python).
Vi tilbyder
Et fagligt udfordrende og godt lønnet studiejob i et entreprenant miljø, hvor der er rig mulighed for at sætte dit præg på stillingen og af blive inddraget i analyser og projekter, der har direkte betydning for strategiske beslutninger og udviklingen af virksomheden. Movers digitale DNA gør os til et oplagt sted at afprøve og udvikle din teoretiske forståelse fra kurser i Økonometri og Machine Learning på forretningskritiske områder, og hvor resultaterne kan bidrage til at forandre forretningsprocesser.
Foruden dine kollegaer i afdelingen vil du også arbejde tæt sammen med Movers andre specialister indenfor både softwareudvikling, procesoptimering, økonomi, og logistik – med en fælles ambition om at forandre en hel industri.
Din arbejdstid vil gennemsnitligt udgøre 15-20 timer ugentligt med fleksibilitet i forhold til dine studier.
Derudover byder vi på:
- Et innovativt miljø med høj energi og masser af sociale aktiviteter.
- Moderne kontorfaciliteter ved Islands Brygge i hjertet af København.
- Gratis og lækker frokost i vores .506 kantine.
Udbyder
Mover Systems ApS
Jobtype
Studiejob
Ansøgningsfrist
20. juli 2023
Ansøgning
Vi håber at have fanget din opmærksomhed, og vi ser frem til at læse din ansøgning og CV! Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Data Scientist Giulio Olivero (gol@mover.dk). Ansøgning, CV og eksamenspapirer sendes via opslaget på vores hjemmeside: https://careers.moversystems.com/jobs/2949854-junior-analyst-studiejob Ansøgningsfrist er den 20. juli og samtaler afholdes løbende.