Junior Analyst til North-East Family Office Fondsmæglerselskab A/S

Er du nysgerrig på, hvordan et fondsmæglerselskab fungerer bag kulisserne? Vil du gerne lære mere om investeringer og porteføljeforvaltning? Så er du måske vores nye Junior Analyst!

Hvem vi er

North-East er et globalt family office, der blev grundlagt i Hellerup i 2013. I 2016 åbnede vi kontor i Singapore, og i 2017 føjede vi en dansk fondsmæglerselskabslicens til vores mange aktiviteter. Vores investeringsportefølje består af en bred vifte af aktivklasser - både noterede og unoterede. Senest har vi etableret vores egen fondsstruktur i Luxembourg eksklusivt for familien.

Du kan læse mere om os på vores hjemmeside: Welcome | North-East Family Office (nefo.com)

Din rolle og dine ansvarsområder

Som Junior Analyst i Trading & Operations bliver du en vigtig del af fondsmæglerselskabets daglige drift, hvor du kommer til at arbejde med en række forskellige opgaver. De omfatter bl.a.:

  • Udvikling af de operationelle processer med fokus på optimering og automatisering af den daglige drift
  • Support til trading og løbende optimering af handelsværktøjer
  • Udarbejdelse af kunderapportering og bestyrelsesmateriale
  • Udføre løbende kontroller, vedligeholdelse og videreudvikling af interne værktøjer til porteføljeforvaltning, risikostyring og rapportering
  • Strukturering af dataflows og dataanalyse
  • Dialog med interne og eksterne samarbejdspartnere, herunder danske og udenlandske banker
  • Deltagelse i projekter på tværs af organisationen

Afdelingen Trading & Operations arbejder tæt sammen med porteføljemanagerne, vores risk manager, IT, Legal og Finance. Der vil derfor være muligheder for at udvikle stillingen i en retning, der interesserer dig.

Stillingen er på ca. 16-20 timer om ugen, og arbejdstiden tilpasses dit studie og eksamener.

Din profil og dine kvalifikationer

Vi søger en fagligt stærk økonomistuderende, som har lyst til at arbejde med en bred vifte af opgaver. Vi forventer, at du:

  • har læst HA, polit eller lignende i mindst 2 år
  • har gode analytiske evner og er detaljeorienteret
  • har interesse for investeringer, data og teknologi
  • har interesse for kodning (VBA, DAX, SQL eller Python)
  • kendskab til Power Platform (i.e. Power BI, Fabric, Power Automate, CoPilot Studio, etc.) og/eller Bloomberg er en fordel
  • er en holdspiller og tager ejerskab af uddelegerede opgaver trives i en dynamisk hverdag og motiveres af at yde den bedst mulige service
  • er flydende i dansk og engelsk – både mundtligt og skriftligt

Vi forventer ikke, at du kan det hele fra dag ét. Det vigtigste er, at du er nysgerrig, tager initiativ og har lyst til at lære.

Dit nye team

Trading & Operations er et lille og velfungerende team, der består af fem personer.

Vores arbejde er præget af mange selvstændige opgaver og ansvarsområder samt fokus på vidensdeling og coaching i teamet. Desuden interagerer vi med mange interne og eksterne interessenter. Vi er ambitiøse og arbejder hele tiden på at optimere og sætte nye standarder inden for fondsmæglerselskaber.

Du vil arbejde fra kontoret på Vestagervej i Hellerup og referere til Anders Nordbæk, COO.

Er du interesseret?

Du er velkommen til at kontakte Anders Nordbæk på an@nefo.com, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Send din ansøgning, CV og karakterudskrift senest 27. september 2026 til an@nefo.com. Vi indkalder til samtaler løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt. Vi glæder os til at høre fra dig!

Behandling af persondata

Vi henviser til vores privatlivspolitik for ansøgere, som findes på vores hjemmeside: Privacy Policy For Job Applicants | North-East Family Office (nefo.com)

Udbyder

North-East Family Office Fondsmæglerselskab A/S

Jobtype

Studiejob

Ansøgningsfrist

27. september 2026

Ansøgning

Send din ansøgning, CV og karakterudskrift