Junior Analyst/Controller søges

Vi har travlt og søger derfor en Junior Analyst/Controller med interesse i en fremtidig karriere inden for økonomi og investering.

Du får mulighed for faglig og personlig udvikling i en partnerdrevet virksomhed, hvor tiden bruges på at skabe gode resultater. Der er fleksible rammer samt plads til hurtig implementering af ”den relevante og gode idé”. Vi har i særlig grad fokus på bæredygtige investeringer og investeringer inden for alternative aktivklasser.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:

- Medvirke til udarbejdelse af kunderapportering ogmødemateriale
- Afstemning og bogføring af transaktioner, herunder handler mv.
- Bidrage til løbende opbygning og vedligeholdelse af porteføljestyringssystem
- Medvirke til optimering af arbejdsprocesser

Der vil også kunne forekomme opgaver inden for og investerings-området. Det kunne være analyse eller dataindsamling ift. aktiv allokering, udvælgelse af eksterne forvaltere mv. Da bæredygtighed er en af hjørnestenene i Curo Capital, vil der også kunne være opgaver indenfor dette område.

Kompleksiteten af opgaverne og det selvstændige ansvar vil være stigende i takt med, at du oparbejder erfaring og kompetencer. Ugentlig gennemsnitlig arbejdstid er ca. 15 timer fordelt på 2-3 dage –med særlig tyngde på de første dage hver måned. Vi udviser stor fleksibilitet i eksamensperioder.

Det vi leder efter:

Du har interesse og motivation for at arbejde med investering. Vi lægger stor vægt på din evne til at have øje for detaljer, samt at du besidder solide faglige kompetencer – herunder gode IT-kundskaber indenfor MS Office pakken. Vi forventer, at du taler og skriver dansk og engelsk. Ideelt set skal du til at starte på din kandidat efter sommeren 2024, på CBS eller Københavns Universitet med fokus på finansiering.

 

Curo Capital er et partnerdrevet fondsmæglerselskab etableret i 2009. Vores fokusområder er innovativ formueforvaltning, strategisk investeringsrådgivning og bæredygtighedsrådgivning samt en stærk palette af alternative investeringer. 

Vores kunder er velhavende familier, erhvervsdrivende fonde, familiekontorer, store selskaber og velgørende organisationer. 

Vi tror på bæredygtighed og ansvarlige investeringer, og vi er stolte af vores evne til at skabe økonomisk succes for vores kunder, samtidig med, at vi gavner samfundet og miljøet. 

Vores uafhængighed er afgørende for os. Vi stræber efter at levere skræddersyet, strategisk rådgivning, som tager højde for vores kunders unikke behov og værdier. 

På kontoret er vi pt. 17 medarbejdere. Vi har en uformel omgangsform baseret på en positiv indstilling og ikke mindst et godt humør. 

Vi har et positivt og inkluderende arbejdsmiljø, hvor alle medarbejdere værdsættes for deres bidrag, uanset anciennitet, alder, køn mv., og hvor samarbejde og teamarbejde opmuntres.

Curo Capital er B Corp certificeret, hvilket er en bæredygtigheds-certificering af virksomheden.

Udbyder

Curo Capital

Jobtype

Studiejob

Ansøgningsfrist

22. juni 2024

Ansøgning

Ansøgning sendes senest den 22. juni 2024 på mail til cv@curocapital.dk indeholdende ansøgning, CV og karakterblad fra dit nuværende studie. Vi holder samtaler løbende, og ansættelsesstart vil være 1. august 2024. Spørgsmål kan stilles til CFO, Christian Vinther, på tlf. 31 43 44 30. Du kan læse mere om Curo Capital på vores hjemmeside: www.curocapital.dk Curo Capital opfordrer alle uanset alder, etnisk baggrund, køn, religion eller seksuel orientering mv. til at søge stillingen.