Junior Portfolio Manager – Studenterstilling med henblik på fuldtidsansættelse
Secure Spectrum Fondsmæglerselskab er én af Danmarks førende formueforvaltere med DKK 42 mia. under forvaltning. Vores kunder er formuende personer og institutionelle investorer, og vi tilbyder et bredt spektrum af højkvalitetsinvesteringer inden for det likvide og alternative univers.
Secure Spectrum er på en stor vækstrejse og for at kunne indfri vores høje ambitioner udvider vi nu vores investeringsteam: Vi søger i øjeblikket en ambitiøs og fagligt dygtig studerende til stillingen som Junior Portfolio Manager, og ansættelsen er med henblik på fastansættelse efter endt studie. Du skal have ca. et halvt til et helt år tilbage af din studietid, og du skal brænde for en karriere inden for kapitalforvaltning og investeringer.
Jobbet
Dine arbejdsopgaver vil være vekslende, og de vil udvikle sig i takt med, at studiejobbet overgår til en fastansættelse. Du vil i begyndelsen skulle medvirke til at analysere kapitalforvaltere, investeringsstrategier og -omkostninger samt aktivklasser, herunder også alternative investeringer som private equity, infrastruktur mv. Du vil endvidere bistå og kvalitetssikre rapporteringerne til vores kunder samt vedligeholde og opdatere vores systemer og databaser baseret på bl.a. Excel og Access.
På længere sigt vil dine arbejdsopgaver være analyse og tilrettelæggelse af taktiske dispositioner og operationel forvaltning for vores kunder. Du vil også blive involveret i forvaltningen af udvalgte fuldmagtsmandater og være beskæftiget med udvælgelse og overvågning af danske og internationale kapitalforvaltere, forvalteranalyser, vurderinger af investeringsstrategier og generel kapitalforvaltning.
Mens du er studerende, vil din arbejdstid være ca. 20 timer ugentligt.
Faglig og personlig profil
Vi forestiller os, at du:
- Afslutter din kandidat inden for økonomi, finansiering eller matematik inden for et år
- Har stor interesse for og viden om investeringer og kapitalforvaltning
- Har et højt fagligt niveau og et stort drive
- Er holdspiller der også kan lide at arbejde selvstændig
Secure Spectrum tilbyder
Hos Secure Spectrum vil du blive en del af et ambitiøst og dynamisk team, der brænder for at udvælge og udvikle verdens bedste investeringer. Vi arbejder med investeringsfonde inden for aktivklasser som aktier, obligationer og alternativer såsom private equity, private debt, infrastruktur, ejendomme mv.
Vi har stor fokus på din faglige og personlige udvikling, og vi har en åben og uformel omgangstone og et godt socialt miljø.
Spørgsmål til stillingen kan rettes til Head of Asset Allocation Philip Riise på pr@securespectrum.dk eller på +45 50 99 29 19. Motiveret ansøgning, CV og karakter-udskrift fremsendes til HR@securespectrum.dk inden d. 20. februar 2022.
Udbyder
Secure Spectrum Fondsmæglerselskab
Jobtype
Studiejob
Ansøgningsfrist
20. februar 2022
Ansøgning
Motiveret ansøgning, CV og karakter-udskrift fremsendes til HR@securespectrum.dk inden d. 20. februar 2022.