Junior Sundhedsøkonom
Som Junior sundhedsøkonom i External Affairs bliver du en del af et af Danmarks stærkeste sundhedsøkonomiske team i en international og velkonsolideret medicinalvirksomhed. External Affairs er ansvarlig for at identificere, analysere og kommunikere værdien af vores produkter til de vigtigste aktører i sundhedsvæsenet. Afdelingen udarbejder i den forbindelse prisanalyser, sundhedsøkonomiske analyser og registerstudier – samt har kontakter til de nationale og regionale myndigheder og beslutningstagere.
Du tilbydes en spændende og afvekslende arbejdsdag med høj grad af ansvar og selvbestemmelse, hvor du får praktisk erfaring med bl.a. ansøgningsprocesser for lægemidler, dataanalyse og hverdagen i en global medicinalvirksomhed. Du indgår i et team af dygtige og engagerede kollegaer, hvor du får rig mulighed for at blive udfordret og udviklet - både fagligt og personligt - samt sparring med og feedback fra dine kolleger.
Ansvarsområdet
Som Junior sundhedsøkonom i External Affairs arbejder du tæt sammen med afdelingens sundhedsøkonomer og de andre kolleger i afdelinger om bl.a.
- Sundhedsøkonomiske analyser, prisanalyser og registerstudier
- Formidling af resultater fra dataanalyser til andre i teamet og organisationen, der ikke arbejder med samme metoder til dagligt
- Udarbejdelse af medicinrådsansøgninger og tilskudsansøgninger til de danske sundhedsmyndigheder
- Præsentationer til ledelsen og andre relevante stakeholders
- Kontakt med offentlige sundhedsmyndigheder
Den ideelle kandidat
- Har færdiggjort de første 2-3 år af en relevant videregående uddannelse (f.eks. folkesundhedsvidenskab, økonomi, statskundskab eller lign.) med et godt resultat
- Har et højt fagligt niveau særligt inden for kvantitative metoder
- Er hurtig til at lære nyt, ambitiøs og har interesse for at arbejde i et internationalt miljø
- Har viden om og/eller interesse for sundhedsøkonomi og sundhedsvæsenet generelt
- Arbejder selvstændigt og udviser initiativ
- Har gode samarbejdsevner og bidrager med en positiv indstilling i teamet og organisationen
- Er analytisk med stærke Excel-færdigheder og har flair for at udarbejde præsentationer i Power Point
- Taler og skriver både dansk og engelsk på højt niveau
Udbyder
MSD Danmark
Jobtype
Studiejob
Ansøgningsfrist
30. september 2025
Ansøgning
Er du interesseret så send din ansøgning, CV og andre relevante bilag senest 30. september 2025 via "Ansøg nu" knappen i linket.