KAB søger studentermedhjælper til økonomi og administration
Hvad skal der til for at du trives? Vi kan tilbyde et studiejob, hvor du får praktisk erfaring med økonomi, administration og kundeservice samtidig med, at du bliver en vigtig del af den daglige drift i vores administrationsgruppe.
Vi søger en studentermedhjælper og en god kollega, der har lyst til at omsætte teori til praksis og udvikle sine kompetencer inden for økonomi og administration. Her får du mulighed for at arbejde tæt sammen med erfarne kolleger, tage ansvar for egne opgaver og bidrage til en vigtig funktion, der understøtter beboere og samarbejdspartnere.
Få erfaring med økonomi, administration og kundeservice
- Du assisterer med administrative opgaver på området vedrørende vores fraflyttere.
- Du hjælper med udarbejdelse og opkrævning af flytteopgørelser.
- Du håndterer adressesøgninger og opdatering af oplysninger i relevante systemer.
- Du hjælper med håndtering af returpost og anden sagsadministration.
- Du foretager opkrævninger til kommuner i særlige sager.
- Du foretager udbetalinger til fraflyttere ved tilgodehavende.
- Du hjælper vores bobehandling med videre håndtering af dødsboer.
- Du løser forskellige ad hoc-opgaver og støtter dine kolleger i hverdagen.
Du passer godt ind, hvis
- Du er i gang med en videregående uddannelse inden for økonomi, regnskab eller et beslægtet område.
- Du har interesse for tal og administrative processer.
- Du arbejder struktureret og følger dine opgaver til dørs.
- Du tager ansvar og overholder aftaler og deadlines.
- Du er nysgerrig og har lyst til at lære nyt.
- Du trives med at yde god service til både kolleger og samarbejdspartnere.
Arbejdstid og arbejdssted
Stillingen er et studiejob på gennemsnitligt 15 timer om ugen med fleksibilitet i forbindelse med eksamensperioder. Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. KAB-Huset ligger som nabo til Carlsberg Byen på Vesterbro.
Udbyder
KAB
Jobtype
Studiejob
Ansøgningsfrist
6. november 2026
Ansøgning
Ansøgningsfristen er fredag den 6. november 2026. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, og der afholdes samtaler løbende. Spørgsmål: teamchef Pia Karulf på 61 50 19 37 eller pka@kab-bolig.dk, eller gruppekoordinator Lotte Johansson på 33 63 10 17 eller loj@kab-bolig.dk.