Klima Praktikant ved den Danske Ambassade i London
Klimapraktikant til den danske ambassade i London
Klimateamet på den danske ambassade understøtter de lokale myndigheders indsats med at udvikle ny politik og regulering inden for energisektoren samt assistere danske virksomheder, der ønsker at starte eller styrke deres eksport til den britiske energisektor. Der er særlig fokus på fjernvarme, vindenergi samt energieffektivitet i bygninger og industri.
Jobbeskrivelse
Som praktikant i klimateamet får du unikke erfaringer med at arbejde med både udvikling og analyser af energipolitik samt handelsfremme i et internationalt miljø og perspektiv. Teamet er forankret i handelsafdelingen og består på nuværende tidspunkt af 6 medarbejdere, der arbejder tæt sammen med britiske myndigheder samt britiske og danske virksomheder, og indsatserne koordineres desuden tæt i et tværgående samarbejde med ambassadens politiske afdeling, public diplomacy teamet og Invest in Denmark. Teamets arbejde er en del af Danmarks bilaterale myndighedssamarbejde samt en central del af regeringens internationale klimadagsorden.
Klimateamets primære sektorfokus er fjernvarme, vindenergi samt energieffektivitet i bygninger og industri, da dette er særlige danske styrkepositioner med relevans for Storbritannien. Dine arbejdsopgaver spænder bredt afhængig af kvalifikationer og igangværende projekter. På den sektorpolitiske side vil opgaverne relatere til analyser af politiske udspil, udvikling af indspil til og præsentation af danske erfaringer inden for sektoren. På handelssiden vil du stifte bekendtskab med bl.a. markedsundersøgelser, distributørsøgning, Government & Public Affairs opgaver samt besvarelse af diverse henvendelser på engelsk og dansk m.m.
Kvalifikationer
Vi søger en dansktalende studerende med stærke engelskkundskaber, som er tilmeldt kandidatuddannelsen på en højere dansk eller udenlandsk læreanstalt. Dit studie er optimalt set relateret til energiplanlægning- eller klima eller andre relevante studieretninger.
Vi lægger desuden vægt på, at du:
- har interesse for klima og forståelse for energisektoren
- er selvstændig og initiativrig
- indgår dynamisk i et team
- struktureret og fleksibel
- hurtigt til at skabe overblik
- tilpas med tage telefonisk kontakt til eksterne
Du skal kunne redegøre for, hvorfor praktikpladsen er interessant for dig, og hvordan opholdet vil kunne bidrage til dit uddannelses- og karriereforløb, samt hvordan din baggrund er interessant for afdelingens arbejde. Erhvervserfaring fra offentlige eller private virksomheder er en fordel, men ikke et krav.
Praktikvilkår
Opholdet skal bidrage til din uddannelse, og vil foregå under vejledning af en diplomatisk medarbejder i afdelingen.
Praktikopholdet varer seks måneder fra den 1. august 2022 til den 31. januar 2023.
Praktikopholdet er ulønnet, men du vil få delvis dækning af dine udgifter i forbindelse med opholdet og vil kunne få udbetalt et tilskud eller få refunderet udgifter efter regning inden for DKK 4.000 pr. måned. Du vil pga. Brexit skulle søge om visum, som koster ca. £500. Denne udgift vil skulle afholdes inden for praktikanttilskuddet.
Ansøgning
Ansøgningen bedes skrevet på engelsk og sendes sammen med bilag (CV, karakterudskrift, eventuelle referencer). Venligst skriv ”Dit Navn - Klimapraktikant” i emnefeltet. Ansøgningen skal sendes på mail til lonambintern@um.dk. Ansøgningsfristen er den 8. marts 2022. Der vil løbende blive holdt samtaler.
Yderligere oplysninger
Oplysninger om ambassadens praktikantordning kan findes på ambassadens hjemmeside https://storbritannien.um.dk/en. Har du spørgsmål til energiteamet og dets arbejde med energisektoren, som du ikke finder svar på online, kan du kontakte Jacob Byskov Kristensen på jackri@um.dk eller Rasmus Leth Traberg på rastra@um.dk.
Udbyder
Danish Embassy London
Jobtype
Praktik
Ansøgningsfrist
8. marts 2022
Ansøgning
Ansøgningen bedes skrevet på engelsk og sendes sammen med bilag (CV, karakterudskrift, eventuelle referencer). Venligst skriv ”Dit Navn - Klimapraktikant” i emnefeltet. Ansøgningen skal sendes på mail til lonambintern@um.dk. Ansøgningsfristen er den 8. marts 2022. Der vil løbende blive holdt samtaler. Oplysninger om ambassadens praktikantordning kan findes på ambassadens hjemmeside https://storbritannien.um.dk/en.