Student assistants til Corporate Tax-teamet i Hellerup
Kunne du tænke dig at få praktisk erfaring med selskabsskat og arbejde med komplekse skatterelaterede problemstillinger i et internationalt netværk hos Danmarks største skatterådgivningsvirksomhed? Så er et studiejob som student assistant i Corporate Tax hos KPMG Acor Tax noget for dig.
Velkommen til Corporate Tax-teamet
Du vil blive en del af vores Corporate Tax-team i København, hvor vi rådgiver danske såvel som internationale klienter inden for alle områder af selskabsbeskatning. Vi assisterer blandt andet vores klienter med M&A-transaktioner, private equity-investeringer, internationale skatteforhold, skattepolitikker samt skattecompliance mv.
Som student assistant får du praktisk erfaring med skatterådgivning i et internationalt miljø og får mulighed for at arbejde med nogle af landets førende eksperter. Du bliver en del af et større team med over 70 eksperter på tværs af Hellerup og Aarhus.
Dine arbejdsopgaver
- Assistance i forbindelse med M&A-transaktioner, herunder skattemæssig due diligence og struktureringsopgaver
- Assistance i forbindelse med omstruktureringer, herunder særligt udarbejdelse af juridiske notater, rapporter, bindende svar m.m.
- Rådgivning og assistance i forbindelse med kildeskatter (udbytte, renter og royalties)
- Koordinering af projekter på tværs af vores internationale netværk, herunder assistance med udarbejdelse af proposals og onboarding af nye klienter
- Besvarelse af forespørgsler fra det internationale netværk
- Assistance med beregninger af danske og udenlandske selskabers skattepligtige indkomst til brug for selvangivelsen, årsregnskabet og skatterapportering
- Assistance med indberetning og registrering af skatteretlige såvel som selskabsretlige forhold
- Litteratur- og retskildesøgning
Din profil
Det er ikke et krav, at du har erfaring inden for skatteret eller selskabsskat. Din indstilling til at blive dygtig til skatteret er derimod vigtig. Vi sørger for en grundig oplæring af vores studenter og lægger vægt på løbende faglig sparring.
Derudover ser vi gerne, at du er serviceminded, selvkørende og har høj integritet, tager ejerskab for dine opgaver, er analytisk velfunderet og arbejder struktureret, taler og skriver engelsk på et højt niveau, og kan arbejde gennemsnitligt ca. 15 timer om ugen fordelt på 2-3 dage.
Vi forventer, at du som minimum er påbegyndt 3. år af din bachelor, eller at du er kandidatstuderende. Du læser f.eks. cand.merc.(jur.), cand.jur., cand.merc.aud., cand.merc.fir. eller lignende, men titlen på din uddannelse er ikke udslagsgivende.
Hvem er KPMG Acor Tax?
KPMG Acor Tax er Danmarks største skatterådgivningsselskab med 290+ dedikerede eksperter med kontorer i Hellerup og Aarhus. Vi er en del af KPMG's globale netværk og har både danske og internationale klienter.
Udbyder
KPMG Acor Tax
Jobtype
Studiejob
Ansøgningsfrist
11. september 2026
Ansøgning
Send en motiveret ansøgning via linket. Vedhæft din ansøgning, dit CV, eksamensbeviser og andre relevante papirer. Der afholdes løbende samtaler, så send din ansøgning hurtigst muligt. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jacob Johan Michelsen, Manager, på 50 77 08 49 eller Camilla Mogensen, Senior Consultant, på 50 77 09 19. Arbejdsstedet er Hellerup.