Kraka Advisory søger nye dygtige studenter

Vi mangler dig

Brænder du for økonomiske analyser i et miljø af topøkonomer, og trives du i et dynamisk miljø, hvor du får mulighed for at arbejde sammen med nogle af landets bedste økonomer? Så er dette job noget for dig.

 

Om Kraka Advisory 

Kraka Advisory er en samfundsøkonomisk konsulentvirksomhed, der er ejet af Fonden Kraka. Vores overskud går ubeskåret til aktiviteter i tænketanken Kraka, der udvikler samfundsrelevante analyser. I Kraka Advisory – som i tænketanken Kraka - benytter vi os løbende af sparring med anerkendte forskere for at sikre det fagligt højeste niveau i kvaliteten af vores analyser. Kraka Advisory samarbejder med Deloitte, som giver os yderligere adgang til en bred vifte af klassiske konsulentkompetencer. Sammen har vi en unik position i markedet, baseret på faglighed, uafhængighed og troværdighed.

 

Om jobbet

  • Vi tilbyder et spændende og fagligt udfordrende studiejob i et uformelt og afslappet arbejdsmiljø, hvor du vil komme til at arbejde selvstændigt på større og mindre projekter.
  • Dit kernearbejdsområde vil være databehandling, herunder behandling af registerdata, dataindsamling, formidling af analyser og litteraturbehandling.
  • Du vil få rig mulighed for at udvikle din teoretiske forståelse, få faglig sparring med nogle af landets dygtigste økonomer og desuden blive inddraget i forskellige udviklings- og ad hoc-opgaver.
  • Din forventede gennemsnitlige arbejdstid fastlægger vi sammen og med udgangspunkt i din studiesituation. Den faktiske arbejdstid kan variere fra uge til uge både efter behov, men vil typisk være mellem 15-20 timer om ugen.

Om dig

  • Først og fremmest er du fagligt skarp og blandt de bedste på din årgang. Du er stud.polit, stud.oecon stud.scient.oecon, stud.oecon.agro, stud.HA(mat.) eller lignende og har bestået 1. årsprøve.
  • Du har en stor ansvarsfølelse, en høj grad af selvstændighed og lyst til at udvikle dine kompetencer som økonom.
  • Du har stærke sociale kompetencer, er udadvendt, engageret og god til at samarbejde.
  • Du skal have lyst til at arbejde med databehandling, herunder registerdata – erfaring er selvsagt en fordel, men ikke en betingelse.
  • Du er fleksibel og klar til at yde en ekstra indsats, når det er nødvendigt.
  • Relevant erfaring fra tidligere studiejobs er en fordel, men ikke et krav.
Udbyder

Kraka Advisory

Jobtype

Studiejob

Ansøgningsfrist

9. december 2021

Ansøgning

Ansættelsesstart snarest. Vi afholder samtaler løbende og sigter på at ansætte flere studenter. Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, kan du kontakte konsulent, Marc Skov Jacobsen (tlf. +45 40 97 33 60, mail: msj@kraka-advisory.com). Send din ansøgning til admin@kraka-advisory.com senest 9. december 2021, CV og karakterudskrift vedlægges. Du kan læse mere om Kraka Advisory på www.kraka-advisory.com