Metodestærke studenter til Danmarks Statistik

Er du god til statistisk analyse og datamanagement? Har du en bred interesse for samfundsforhold? Så har Danmarks Statistik det helt rigtige job til dig!

Vi søger dygtige studentermedhjælpere til arbejde med data, analyse og visualisering i R og Python. Som student skal du indgå i Danmarks Statistiks kontor for Metode og Analyse. Kontoret er også hjem for Data Science Lab, som bl.a. arbejder med internationale topforskere fra Københavns Universitet om bedre anvendelse af danske registerdata i sundhedsforskning gennem anvendelse af højdimensionelle data.

Ansvar og arbejdsopgaver
Din primære opgave vil være at understøtte anvendelsen af R ved at medvirke til at udvikle og vedligeholde interne værktøjer til databehandling, analyse og visualisering. I det daglige vil du arbejde tæt sammen med en eller flere af vores andre folk om løsningen af en konkret opgave i forbindelse med analyser af registerdata. Gennemsigtighed og reproducerbarhed er vigtigt for vores arbejde, så du vil både skulle kode og dokumentere.

Der vil være rig mulighed for at have indflydelse på hvordan opgaverne skal løses. Fx kan det være at du har nye ideer til hvordan vi kan analysere og/eller formidle Danmarks Statistiks tal endnu bedre.

Din profil
Du er godt i gang med en kvantitativ uddannelse. Din studieretning er ikke afgørende, men kærlighed til progammering er en betingelse. Det er vigtigt, at du er god til at gå ned i detaljen, og at du er fokuseret på at levere en høj kvalitet i dine opgaver.

Løn og ansættelse
Stillingerne ønskes besat snarest muligt. Arbejdstiden er ca. 15 timer pr. uge efter aftale. Der er mulighed for fleksibilitet omkring arbejdstid i eksamensperioder. Aflønning sker efter gældende overenskomst i staten.

Kontakt og ansøgning
Nærmere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til chefkonsulent Laust Hvas Mortensen på telefon 9137 6421.

Er du i besiddelse af de nævnte kvalifikationer, og har du lyst til at arbejde med analyse af samfundsforhold? Så send os din ansøgning, eksamenspapirer og CV mv. ved at klikke på ”Søg stillingen” nedenfor.

Kort om Danmarks Statistik
Danmarks Statistik er den centrale myndighed for den danske statistik, placeret i Indenrigs- og Boligministeriet. Vi indsamler, bearbejder og offentliggør statistiske oplysninger om samfundsforhold. Danmarks Statistik har cirka 550 ansatte og er en familievenlig arbejdsplads med gode udviklingsmuligheder. Få et hurtigt overblik over Danmarks Statistik på www.dst.dk

Se vores medarbejdervideo her: https://youtu.be/UanDN4JQ5us 

Du kan også følge os på LinkedIn

Udbyder

Danmarks Statistik

Jobtype

Studiejob

Ansøgningsfrist

21. februar 2022

Ansøgning

Søg via linket.