Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd søger fuldmægtig til budgetteamet

Vær med, når Danmark skal gennemføre en historisk grøn omstilling.

Vi søger en fuldmægtig, som ønsker at være med til at udføre det store implementeringsarbejde for et Grønt Danmark. Du vil skulle arbejde med finanslovs- og budgetopgaver i Koncernstyring og Koncernøkonomi.

Om os

Danmark står over for en historisk forandring af vores landskab, natur og landbrug. I Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd arbejder vi med nogle af de største samfundsopgaver i de kommende år, fra implementeringen af Grøn Trepart og naturgenopretning til udviklingen af fremtidens landbrug og dyrevelfærdsområdet. De kommende år skal store politiske aftaler omsættes til konkret virkelighed.

Om kontoret

Sammen med en masse gode kollegaer i Koncernstyring og Koncernøkonomi kommer du til at være med til at understøtte ministeriets samlede drift. Kontoret består af ca. 20 medarbejdere og to kontorchefer, og vi lægger vægt på godt samarbejde, faglig sparring og holdånd.

Hvad kommer du især til at arbejde med?

Du kommer til at indgå i tværfaglige samarbejder med dine kollegaer i departementet og ministeriets to styrelser, hvor den statslige økonomi møder teknisk faglighed, jura og den politiske kontekst. Du vil blive en del af budgetteamet, hvor du og fem kollegaer udarbejder aktstykker til forelæggelse for minister og Folketinget, præsenterer udgiftsopfølgninger for departementets ledelse samt bidrager til forslag til finanslov. Herudover vil meget af hverdagen gå med at sikre, at budget- og bevillingsmæssige forhold er belyst i andre kontorers forelæggelser, faglige notater mv.

Om dig

Du har en relevant samfundsfaglig kandidatuddannelse eller lignende og eventuelt et par års erfaring fra et andet departement, en statslig styrelse eller måske en kommunal økonomifunktion.

  • Har faglig interesse og stærke kompetencer: du har interesse for og evne til at sætte dig ind i komplekse problemstillinger, har en god økonomisk forståelse og en praktisk tilgang.
  • Er god til at styre processer: du er velstruktureret, kan tænke i helheder og processer og fastholde fremdriften i alle sager.
  • Har stærke samarbejdsevner: du er opsøgende i forhold til at inddrage og danne relationer med kollegaer i de andre kontorer, styrelser og ministerier.
  • God formidler: du er god til at formidle komplekse problemstillinger klart og præcist på skrift og i overskuelige tabeller.
  • God kollega: du bidrager som holdspiller, men er også klar til at påtage dig et selvstændigt ansvar.

Vi tilbyder dig

  • Et udfordrende job på et politisk prioriteret område.
  • Gode muligheder for at udvikle dit faglige potentiale og dine personlige kompetencer.
  • Dygtige kollegaer med mange forskellige fagligheder.
  • Oplæring i bevillingsregler og det statslige budgetsystem.
  • Gensidig fleksibilitet i planlægningen af arbejdsudførslen.

Ansættelsesvilkår

Ansættelsen er på fuld tid, og aflønning sker som fuldmægtig efter akademikeroverenskomsten i staten med mulighed for at forhandle kvalifikationstillæg. Tjenestestedet er departementet, Holmens Kanal 22, 1060 København K. Stillingen kan være forbundet med et krav om sikkerhedsgodkendelse.

Udbyder

Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd

Jobtype

Fuldtid

Ansøgningsfrist

22. oktober 2026

Ansøgning

Ansøgningsfristen er torsdag den 22. oktober 2026. Du søger stillingen ved at sende CV, motiveret ansøgning, karakterer fra gymnasiet, uddannelsesbevis og andre relevante dokumenter. Samtaler forventes afholdt i uge 44, den 27. og 28. oktober 2026, og der indgår en opgave i rekrutteringsprocessen. Stillingen er til besættelse pr. 1. december 2026 eller tidligere. Spørgsmål: kontorchef Cathrine Mary Jørgensen på 51 27 18 77.