Økonom til finansielle data om pensionssektoren og investeringsfonde i Nationalbanken

Nationalbanken er den eneste af sin slags. Vi er samfundets bank, statens uafhængige rådgiver og landets vågne øjne på økonomien.

Som økonom er du en del af afdelingen Finansiel Statistik, hvor vi udvikler, bearbejder og analyserer finansielle data. Finansielle data belyser det økonomiske kredsløb og robustheden af dansk økonomi, og er grundstenen i mange analyser.

Dine primære opgaver

  • At udvikle og formidle data og statistikker om investeringsfonde og forsikrings- og pensionssektorens investeringer, risikoafdækning og hensættelser til pensioner
  • At være i dialog med danske pensions- og forsikringsselskaber og investeringsfonde om deres finansielle aktiviteter, og at sikre at de finansielle data afspejler de seneste markedsudviklinger
  • At deltage i analyser og samarbejde på tværs af Nationalbanken og internationalt

Du har de essentielle forudsætninger for at lykkes

  • Du er interesseret i finansielle markeder og i at arbejde med kvantitative metoder og store datasæt. Du kan have relevant arbejdserfaring fra pensionssektoren, investeringsfonde eller med håndteringen af store datamængder, men det er ikke en forudsætning. Nationalbanken sørger for at klæde dig på
  • Som person sætter du pris på at samarbejde med andre og tager initiativ og ansvar for dine og bankens opgaver
  • Du har høj motivation og ser frem til en stejl indlæringskurve
  • Du kan formidle komplekse problemstillinger og løsninger, og du har lyst til at arbejde med data, fx i SQL, R og Python. Du er også nysgerrig på at benytte Git og AI-værktøjer som Copilot i det daglige kodningsarbejde

Der arbejdes som udgangspunkt fra bankens lokationer, men hverdagen kan planlægges fleksibelt, herunder med en ugentlig hjemmearbejdsdag. Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan fremvise straffeattest eller blive sikkerhedsgodkendt.

Udbyder

Danmarks Nationalbank

Jobtype

Fuldtid

Ansøgningsfrist

14. september 2026

Ansøgning

Ansøgningsfrist: 14. september 2026. Du skal blot uploade dit CV. Nationalbanken beder dig undlade personlige oplysninger som billede og alder for at sikre en fair rekrutteringsproces. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Søren Bjerregaard, chef for Værdipapir- og Betalingsbalancestatistik, på SBJE@nationalbanken.dk eller +45 33 63 68 03. Spørgsmål om ansættelsesvilkår rettes til HR-partner Ronny Schandorph på ROSC@nationalbanken.dk eller +45 33 63 64 58.