Nye frivillige til Polit Case Competition
Vil du være en del af Polit Case Competition?
Vi søger motiverede og engagerede frivillige, som ønsker at udvikle og arrangere Polit Case Competition og samtidig blive en del af et fantastisk team af medstuderende. Som frivillig får du en masse erfaring, professionel udvikling og muligheden for at stå bag et af de største arrangementer på polit-studiet.
Hvad er Polit Case Competition?
Polit Case Competition er en række arrangementer som skal dygtiggøre økonomistuderende i caseløsning. Vi afholder en casebaseret konkurrence med afsæt i økonomistudiet, hvor både bachelor- og kandidatstuderende kan deltage. Vi stræber efter at skabe en interessant og udfordrende case baseret på virkelighedsnære problemer, hvor samarbejde, økonomisk teori og præsentationsevner bruges i løsningen.
Polit Case Competition afholdes hvert år for over 100 engagerede økonomistuderende fra hele landet. Bag Polit Case Competition står et hold af frivillige polit-studerende, og vi har brug for endnu flere kræfter.
En ambitiøs organisation med mulighed for stort ansvar
Arbejdsopgaverne i organisationen er mange, og vi tror på at drivkraften bag frivilligt arbejde er at lave noget, du synes er sjovt. Hvad end dine evner og interesser ligger indenfor regnskab, marketing, funding eller lignende, så får du indflydelse på både store og små beslutninger for udviklingen af Polit Case Competition.
Som en del af teamet vil du få mange nye bekendtskaber på tværs af studiet og udvikle dit netværk. Da Polit Case Competition finansieres af virksomhedspartnere, så vil der desuden være rig mulighed for at møde flere store danske virksomheder. Du forventes at kunne mødes med resten af teamet ca. en gang om måneden. Derudover kan du forvente en arbejdsindsats på et par timer om ugen i din arbejdsgruppe.
Vi opfordrer alle interesserede til at ansøge om at blive en del af vores team. Det er ikke afgørende, hvor langt du er på studiet og man bidrager med lige så meget på 1. semester som på 8. semester. Så længe motivationen og lysten er der, vil arbejdsopgaver og –områder tilpasses derefter.
Ansøgning
Ønsker du at være med til at arrangere Polit Case Competition 2022, så send os en mail hvor du:
- Kort fortæller om din motivation for at være med
- Fortæller hvordan du kan bidrage til at gøre Polit Case Competition 2022 til det bedste hidtil
- Skriver om du skal på udveksling til efteråret
Send din ansøgning til ansogning@politcasecompetition.com senest d. 22 april 2022. Har du spørgsmål kan du sende en mail til ssa@politcasecompetition.com eller ringe på 21 49 01 15.
Hvis du vil vide mere om Polit Case Competition, er du meget velkommen til at besøge vores Facebook-side, Instagram eller www.politcasecompeititon.com
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Udbyder
Polit Case Competition
Jobtype
Studiejob
Ansøgningsfrist
22. april 2022
Ansøgning
Send din ansøgning til ansogning@politcasecompetition.com senest d. 22 april 2022.