Nyuddannet økonom med interesse for finansielle produkter

Vær med til at drive den forretningsmæssige udvikling af Nationalbankens vigtigste banksystemer. Med interesse for finansielle produkter, gode samarbejdsevner og en proaktiv indstilling kan du blive guld værd for Danmark, for banken og for dine kolleger. Ansøgningsfristen er den 1. december 2024

Du løser opgaver med et enestående formål

Nationalbanken er den eneste af sin slags. Vi er samfundets bank, statens uafhængige rådgiver og landets vågne øjne på økonomien. Stabile priser, sikre betalinger og finansiel stabilitet kommer ikke af sig selv, og som medarbejder i Nationalbanken spiller du en central rolle i at sikre Danmark en robust økonomi.

Som Business Analyst i Financial Market Solutions bliver du en del af afdelingen Bank og Marked. Her spiller du en central rolle i at udvikle og vedligeholde de forretningssystemer, som sikrer en effektiv forvaltning af valutareserven, statsgælden og de pengepolitiske instrumenter. Du vil modtage en grundig oplæring i de forskellige løsninger, herunder betalingsinfrastrukturen Swift og porteføljeforvaltnings-systemet Calypso, så du er godt rustet til at varetage dine opgaver.

Dine primære opgaver omfatter:

  • Tæt dialog med brugere og kollegaer om Nationalbankens finansielle produkter på tværs af forretningsområder - fra Front til Back Office.
  • Analysere hvordan Nationalbankens finansielle produkter kan systemunderstøttes. Fx i forhold til handel, afvikling og risikostyring.
  • Forretningsudvikling - identificere forbedringsmuligheder i forhold til Nationalbankens praktiske håndtering af finansielle produkter
  • Deltage i store projekter til udvikling af nye løsninger i den finansielle sektor.
  • Stille forretningsmæssige krav til Nationalbankens leverandører.
  • Overvågning af de daglige forretningsmæssige processer.

Vær opmærksom på at det er en betingelse for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes.

Du har de essentielle forudsætninger for at lykkes

I Nationalbanken er vi imødekommende. Vi har fokus på anerkendelse, god ledelse og evnen til at bringe dine og vores forskelligheder i samspil. Vi tager os tid til hinanden – både når vi deler ud af vores viden, når der er brug for en hjælpende hånd, og når vi samles om fælles interesser.

Vi vil, at du både lykkes og trives i rollen som Business Analyst. Derfor lægger vi vægt på, at du har følgende forudsætninger for at søge stillingen:

  • Det absolut vigtigste er, at du motiveres af samarbejde med forskellige personer, og at du er god til at finde løsninger sammen med andre.
  • Du har en økonom-faglig uddannelse, fx cand. polit, cand.oecon. eller cand.merc. Du er nyuddannet eller har et par års erfaring. Vi er dog også åbne for den rette mere erfarne kandidat.
  • Det er positivt, hvis du har interesse for finansielle produkter
  • Du er god til at tage initiativ, finde kreative løsninger og har i det hele taget et positivt mindset.

Du er guld værd i Nationalbanken

Der er kun én Nationalbanken. Vores arbejde og vitale systemer har essentiel betydning for det finansielle og politiske Danmark, og for landets internationale relationer. Men selvom fagligheden er høj, er vi helt nede på jorden. Her er plads til forskellighed – og til det sociale og uformelle. Du kan fx løbe, dyrke yoga, spille floorball eller netværke til BANK-bar sammen med kollegerne i en af vores mange foreninger.

Vi ønsker at sikre gode rammer for en effektiv opgaveløsning, en stor sammenfølelse og en god balance mellem livet på og udenfor arbejdet, og når det passer med opgaverne i teamet og der er behov for særlig fleksibilitet eller fokustid vil det være muligt at arbejde hjemmefra. Samtidig lægger vi stor vægt på din læring og løbende udvikling af færdigheder. Alle nyuddannede bliver f.eks. en del af vores 2-årige Academy-program. Vi mener det, når vi siger, at din udvikling er i højsædet. Du er nemlig guld værd i Nationalbanken.

Udbyder

Danmarks Nationalbank

Jobtype

Fuldtid

Ansøgningsfrist

1. december 2024

Ansøgning

Via link