Økonomiministeriet søger 1-2 dygtige studenter med stor interesse for EU og international økonomi
Som student i Økonomiministeriets kontor for EU og International Økonomi bliver du tæt knyttet til vores team af økonomer, der arbejder for Danmarks interesser på det økonomiske område i EU, globalt og i Norden. Du får indsigt i spændende sagsområder samt mulighed for at bidrage til løsningen af internationale økonomiske og finansielle sager.
Om stillingen
Jobbet som student i kontoret for EU og International Økonomi giver et unikt indblik i, og erfaring med, en række store emner på den internationale økonomiske dagsorden. I kontoret vil du skulle bidrage til arbejdet med at varetage og fremme danske interesser i det internationale økonomiske og finansielle samarbejde samt understøtte sammenhængen mellem internationale drøftelser og dansk økonomisk politik. Et væsentligt omdrejningspunkt for os er drøftelserne i Rådet af EU's økonomi- og finansministre (ECOFIN).
Opgaverne vil omfatte bidrag til notater, lettere analyse- og skriveopgaver samt indsamling, behandling og præsentation af informationer og nøgletal. Samtidig skal du have mod på at påtage dig løbende ad hoc opgaver. Du skal have lyst til at arbejde med det internationale økonomiske og finansielle samarbejde, kunne lide at skrive klart og letforståeligt og være god til databehandling.
Vi forventer, at du:
- har stor interesse for international økonomi og EU
- har stærke faglige og analytiske kompetencer
- har lyst til at lære og går engageret til alle slags opgaver
- har gode samarbejdsevner og er fleksibel
- kan arbejde selvstændigt, er grundig og tager ansvar for dine opgaver.
Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du allerede har kendskab til det økonomiske samarbejde i EU, finansielle markeder og internationale makroøkonomiske forhold.
Vi forestiller os, at du er studerende på en samfundsøkonomisk uddannelse (polit., oecon. e.l.), som minimum har gennemført første årsprøve og stadig har noget tid tilbage på studiet.
Om os
Kontoret for EU og international økonomi består af 8 AC-medarbejdere, 1 udsendt medarbejder i Bruxelles, tre studentermedhjælpere og en kontorchef.
Kontoret varetager Økonomiministeriets opgaver i forbindelse med internationalt økonomisk samarbejde. Det omfatter bl.a. EU’s finanspolitiske samarbejde (herunder Stabilitets- og Vækstpagten), EU’s samarbejde om strukturpolitik, skattepolitik (herunder bekæmpelse af skatteundgåelse), finansiel regulering (herunder bankunionen) samt EU’s Økonomiske og Monetære union. Kontoret arbejder også med globalt økonomisk samarbejde i bl.a. IMF samt med det nordiske økonomiske samarbejde.
Du vil blive en del af et spændende miljø med en uformel kultur, udfordrende opgaver og en alsidig hverdag, som er præget af et stort engagement og høj faglighed.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 15 timer om ugen i gennemsnit med mulighed for fleksibilitet i eksamensperioder. Tilsammen vil kontorets studenter skulle dække alle ugens dage.
Du ansættes efter overenskomst for akademikere i staten.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes på rette niveau og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode.
Ansættelsesområdet er Økonomiministeriet med tilhørende institutioner.
Flere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte, specialkonsulent Christian Kirkegaard Nielsen (chrni@fm.dk, tlf. 2543 9896) eller vores nuværende studenterteam (heank@fm.dk, tlf. 2757 4520).
Udbyder
Økonomiministeriet
Jobtype
Studiejob
Ansøgningsfrist
17. april 2023
Ansøgning
Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via knappen ”Søg stillingen” senest den 17. april 2023. Vi forventer at holde samtaler i uge 16-17 med henblik på tiltrædelse hurtigst muligt. Økonomiministeriet ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.