Økonomisk praktikant til den danske OECD-delegation i Paris i perioden 1. februar 2024 til 31. juli 2024
Den danske OECD-delegation tilbyder et praktikophold i et spændende, internationalt og ikke mindst fagligt udfordrende miljø, som forbinder økonomisk teori, makroøkonomisk udvikling og policy tilrettelæggelse.
Vi søger en økonomisk praktikant fra 1. februar 2024 til 31. juli 2024 til OECD-delegationen i Paris. Du vil sandsynligvis være stud.polit., stud.oecon. eller lignende og være på sidste del af studiet.
Som økonomisk praktikant på OECD-delegationen vil du, i tæt samarbejde med den udsendte medarbejder fra Finansministeriet, arbejde med opgaver vedrørende OECD’s Economic and Development Review Committee (EDRC). Komitéen har primært til opgave at eksaminere OECD-medlemslandenes økonomier. Du vil i den forbindelse forberede og deltage i møderne samt bidrage til indberetninger herfra til bl.a. Finansministeriet, Udenrigsministeriet og Nationalbanken.
Du vil også deltage i møderne i bl.a. Working Party no. 1 on Macroeconomic and Structural Analysis (WP1), Short Term Economic Prospects (STEP) og Economic Policy Committee (EPC). Disse komitéer afholder halvårlige møder til diskussion af strukturpolitiske og makroøkonomiske udfordringer.
Herudover vil du komme til at bidrage til løbende indberetninger om aktuelle, økonomiske problemstillinger, ligesom du i mindre omfang vil skulle udføre samfundsfaglige opgaver for ambassadøren eller andre på delegationen.
Praktikopholdet giver en enestående mulighed for at komme helt tæt på arbejdet i både en international organisation og centraladministrationen.
Det er vigtigt, at du har en god forståelse og generel interesse i nationaløkonomiske problemstillinger. Herudover skal du ubesværet kunne læse og forstå engelske tekster. Skriftlig afrapportering fra møderne i OECD er en væsentlig del af arbejdet, så du skal også være god til at skrive på dansk.
Udbyder
Den danske faste repræsentation ved OECD
Jobtype
Praktik
Ansøgningsfrist
13. september 2023
Ansøgning
Ansøgning med CV, kopi af eksamensbevis samt eventuelle udtalelser bedes sendt til OECD-delegationen i Paris i samlet PDF-fil pr. e-mail til Line Møller Hansen, limoha@um.dk, senest den 13 september 2023 kl. 12. Såfremt du samtidig søger praktikantstilling(er) på ambassaden i Paris eller UNESCO-delegationen, bedes du angive din prioritering. Yderligere oplysninger kan indhentes hos Line Møller Hansen (tlf. +33 144312157).