Økonomistuderende til Dansk Erhvervs analyseafdeling
Dansk Erhverv søger to økonomistuderende, som har lyst til at bringe deres faglige kompetencer i spil med samfundsøkonomiske beregninger og datadrevne analyser, der skal understøtte Dansk Erhvervs politiske arbejde.
Om jobbet
I afdelingen Politik og Analyse arbejder vi i spændingsfeltet mellem det private erhvervsliv og det politiske system. Afdelingens mål er at levere faktabaserede og datadrevne analyser, som skal bidrage til at gøre Danmark til verdens bedste land at drive virksomhed i. Du vil få mulighed for at blive involveret i alle dele af en analyseproces; indledende sparring med husets politiske eksperter, planlægning og strukturering af analyseidéer, desk research, dataindsamling, databearbejdning og formidling af analysens resultater. Vores primære værktøjer er Excel, Power BI og registerdatabehandling i SAS via Danmarks Statistiks forskerordning. Du vil desuden hjælpe vores makroøkonomer med at udarbejde og udsende ugentlige nyhedsbreve om aktuelle økonomiske nøgletal.
Du kommer til at indgå i et team af fem studenter og får stor frihed til at tilrettelægge dit arbejde. Din personlige og faglige udvikling bliver prioriteret højt, og du kan regne med en god feedback-kultur og en stejl læringskurve i samarbejdet med afdelingens fagligt stærke økonomer og analytikere. Humøret er altid højt, og vi sætter pris på medarbejdere, som bidrager positivt til det sociale fællesskab i afdelingen.
Arbejdstiden er som udgangspunkt 15-20 timer om ugen med mulighed for fleksibilitet i forbindelse med ferier og eksamen. Dit daglige arbejde vil foregå på Dansk Erhvervs hovedsæde i den historiske Børsbygning i centrum af København. Stillingerne er til besættelse 1. december 2022.
Om dig
Du læser økonomi eller lignende og har måske erfaring fra et tidligere studiejob. Følgende beskrivelser passer på dig:
- Du tager ansvar, er omhyggelig og hjælpsom.
- Du kan lide at blive udfordret og vil gerne lære nyt.
- Du elsker tal, og du forstår vigtigheden af, at analyser formidles klart, præcist og læsevenligt.
- Du har erfaring med Excel, Power BI og registerbaserede analyser – eller du har lyst til at lære det.
Du er reflekteret og tænker bagom antagelserne. Du holder den faglige fane højt og går op i, at økonomiske analyser er velunderbyggede og nuancerede.
Ansøgningen
Du kan få yderligere oplysninger hos seniorøkonom Agnete Nielsen på tlf. 2869 2181 og økonom Christine Sinkjær-Rasmussen på tlf. 2860 4465.
Ansøgning bilagt cv og eksamenspapirer sendes online via linket ”ansøg” på vores hjemmeside https://www.danskerhverv.dk/om-dansk-erhverv/ledige-stillinger/#tabshurtigst muligt og senest den 10. oktober. Vi forventer at afholde samtaler i uge 42 og 43, og kandidater til stillingen vil blive bedt om at løse en kort caseopgave hjemmefra.
I Dansk Erhverv mener vi, at mangfoldighed gør os stærkere og medvirker til at skabe udvikling og fornyelse. Vi opfordrer derfor alle til at søge stillingen uanset køn, alder, religiøs overbevisning, seksuel orientering og etnisk oprindelse mv.
Dansk Erhverv handler på vegne af vores medlemmer og samfundet
I Dansk Erhverv handler vi hver dag på vegne af 18.000 medlemsvirksomheder og flere end 100 brancheforeninger. Vi er erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening for et af verdens mest handlekraftige erhvervsliv. Vi tilbyder rådgivning inden for medarbejder- og virksomhedsforhold og politisk gennemslagskraft. Vores indsatser bygger på medlemmernes aktive deltagelse i netværk og udvalg. I Dansk Erhverv arbejder vi hver dag for, at Danmark bliver verdens bedste land at drive virksomhed i. Det er vores vision. For kun på den måde kan vi fremtidssikre velstanden og velfærden
Udbyder
Dansk Erhverv
Jobtype
Studiejob
Ansøgningsfrist
10. oktober 2022
Ansøgning
Ansøgning bilagt cv og eksamenspapirer sendes online via vores hjemmeside https://www.danskerhverv.dk/om-dansk-erhverv/ledige-stillinger/#tabs hurtigst muligt og senest den 10. oktober. Vi forventer at afholde samtaler i uge 42 og 43, og kandidater til stillingen vil blive bedt om at løse en kort caseopgave hjemmefra.