Økonomistuderende til statistik og analyser inden for energi

Har du interesse for statistisk analyse og dataarbejde og har du lyst til at arbejde med økonomiske analyser og regulering af naturlige monopoler, så søger Forsyningstilsynet en ansvarsfuld og faglig stærk studentermedhjælper til det af vores centre, der fører tilsyn med fjernvarmeselskaberne.

Jobbet

Du vil blive ansat i Center for Varme - Omkostninger og Leveringsvilkår (VOL), hvor vi varetager tilsynet med og laver analyser af ca. 600 energiselskaber, der er aktive på markedet for fjernvarme. Du vil indgå i kontorets daglige arbejde og blive en del af et team på to studenter. I centeret får du ca. 15 kollegaer (en god blanding af økonomer og jurister), der arbejder med økonomiske analyser samt tilsyn og regulering af fjernvarmesektoren i Danmark. Vi værdsætter viden og faglighed og lægger stor vægt på sparring og samarbejde.

Du vil få arbejdsopgaver og praktisk erfaring inden for især datahåndtering. Det vil supplere dit studie og give dig gode forudsætninger for fremtidige jobmuligheder. Jobbet giver også mulighed for at få indflydelse på egne opgaver.

Med et studiejob i Center for Varme - Omkostninger og Leveringsvilkår er du med til at skabe og formidle viden om fjernvarmesektoren i Danmark og bidrage til større effektivitet på det danske energimarked til gavn for forbrugere og virksomheder. 

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • udarbejdelse af statistiske analyser af fjernvarmevirksomhedernes priser og omkostninger, herunder udvikling af datagrundlag og metoder til sådanne analyser 
  • at indhente og kontrollere økonomiske og tekniske data fra virksomhederne 
  • at have en dialog med fjernvarmevirksomhederne om deres indberettede data
  • økonomiske analyser og beregninger til brug for konkret sagsbehandling i Center for Varme - Omkostninger og Leveringsvilkår
  • at arbejde med Forsyningstilsynets elektroniske indberetningssystem med udtræk, kontrol, bearbejdning og beskrivelse/analyse af data, som virksomhederne indberetter. 

Vores opgaver er krævende og komplekse, og vi har tæt kontakt til andre offentlige myndigheder og energibranchen. Vi tilstræber en hverdag med humor, åben kommunikation og en positiv tilgang til kollegaer og nye udfordringer.

Din profil

Vi forestiller os, at du: 

  • er stud.polit., stud.oecon., stud.merc.mat./HA (mat.), stud.scient.oecon. eller lignende med særlig viden om og interesse for at arbejde med data og statistiske analyser
  • er erfaren bruger af Excel, herunder også de mere avancerede funktioner. Det er desuden en fordel at have erfaring med VBA-programmering i Excel og statistikprogrammer, herunder især programmet ”R” 
  • er systematisk, struktureret og analytisk
  • kan lide at arbejde i et fagligt udfordrende miljø og er god til at prioritere dine opgaver
  • har gode kommunikations- og formidlingsevner
  • trives med både at arbejde selvstændigt og at arbejde i teams 
  • trives med at tage ansvar og øve indflydelse på dine opgaver

Et socialt arbejdsmiljø med fokus på faglig udfordring

I Forsyningstilsynet skaber vi rammerne for en effektiv, sikker og innovativ energiforsyning. 

Du bliver en del af en organisation med en flad struktur og et godt socialt miljø, hvor faglig sparring og udvikling er i fokus. Arbejdsmiljøet er energisk og inspirerende med plads til læring og ambitioner, hvor du som medarbejder er med til at træffe vigtige beslutninger. Du vil i det daglige opleve frihed og fleksibilitet, som er med til at skabe en sund balance mellem arbejdsliv og privatliv.

Vi bor i en flot nyrenoveret bygning i Frederiksværk med tilhørende have, der er indrettet til både faglige møder og en hyggelig frokost. Der er en daglig medarbejderbus fra København (Nørrebro St.) til din nye arbejdsplads.

Løn- og ansættelsesvilkår

Din ansættelse vil ske i henhold til enhver tid gældende overenskomst for HK'er i staten. Arbejdstiden er ca. 15-20 timer om ugen, men kan tilrettelægges fleksibelt f.eks. i forbindelse med eksaminer og i forhold til dit skema. 

Interesseret?

Hvis du vil med på holdet så tøv ikke med at søge stillingen via linket her på siden. Du bedes venligst vedhæfte relevante dokumenter, eksamensbeviser for bachelor- og evt. kandidatuddannelse. For at komme i betragtning til stillingen skal udskrift af karakterer medsendes ansøgningen.

Ansøgningsfristen er mandag den 11. oktober 2021 kl. 9.00. Tiltrædelse hurtigst muligt, efter aftale.

Vi indkalder løbende til samtaler.

For yderligere informationer kontakt fuldmægtig Bjørn Denninger (bjde@forsyningstilsynet.dk eller telefon 4171 5408) eller fuldmægtig Stefan Jovanovic(stjo@forsyningstilsynet.dk eller telefon 4171 5357). 

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Udbyder

Forsyningstilsynet

Jobtype

Studiejob

Ansøgningsfrist

11. oktober 2021

Ansøgning

Du kan søge stillingen via linket her på siden.