Praktikant til Danmarks Statistik til udvikling af viden og statistik om pårørende
Vil du være med til at styrke forståelsen af pårørendes rolle i samfundet? Og vil du gerne afprøve dine metodiske kompetencer i praksis? Så kan et praktikantforløb i Social og Sundhed i Danmarks Statistik måske være noget for dig.
Om dig
Som praktikant i Danmarks Statistik skal du have gode metodiske kompetencer og lyst til at arbejde med udvikling af statistik. Du skal derudover både kunne arbejde selvstændigt og indgå i tæt samarbejde med en projektgruppe.
Vi lægger vægt på, at du:
- læser på en samfundsvidenskabelig uddannelse, fx sociologi, folkesundhedsvidenskab, eller statskundskab
- er fagligt funderet inden for især den kvalitative metode, men også er nysgerrig på tal og data.
- er god til skriftlig formidling og har lyst til at gå i dialog med eksterne samarbejdspartnere
Om dine opgaver
Danmarks Statistik skal henover de kommende år etablere et pårørenderegister. Vi søger derfor en engageret praktikant, som har lyst til at bistå i arbejdet omkring etableringen af statistikken. Arbejdet vil bl.a. bestå i at sikre indsamling af bidrag fra centrale interessenter på civilsamfundsområdet, dvs. både patientforeninger, paraplyorganisationer og lign. via interviews eller fokusgrupper samt dokumentere processen undervejs i samarbejde med projektgruppen.
Om kontoret Social og Sundhed
Vi udarbejder statistikker på social- og sundhedsområdet, fx om sygehusbenyttelsen i Danmark, foranstaltninger til udsatte børn og unge og hjemmehjælp til ældre. Se disse og mange flere statistikker på statistikbanken.dk.
Praktiske oplysninger
Praktikforløbet er ulønnet. Arbejdstiden er på gennemsnitlig 37 timer om ugen, og er i perioden fra medio august 2023 til slutningen af december 2023. Den præcise periode og ugentlig arbejdstid kan dog være fleksibel og tilpasses individuelle behov.
Du kan søge merit for praktikforløbet efter de gældende regler på dit universitet. Du skal selv undersøge hos din uddannelsesinstitution, om arbejdet hos os vil være meritgivende.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte projektleder specialkonsulent Lisbeth Harbo LHB@dst.dk/20 58 64 08 eller ledende chefkonsulent Hanne Rasmussen HRA@dst.dk/20 58 30 63.
Send os din ansøgning, karakterudskrifter og CV mv. på www.dst.dk/job.
Kort om Danmarks Statistik
Danmarks Statistik er den centrale myndighed for den danske statistik, placeret i Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet. Vi indsamler, bearbejder og offentliggør statistiske oplysninger om samfundsforhold. Danmarks Statistik har cirka 600 ansatte og er en familievenlig arbejdsplads med gode udviklingsmuligheder. Få et hurtigt overblik over Danmarks Statistik på www.dst.dk.
Se vores medarbejdervideo her: https://youtu.be/UanDN4JQ5us
Du kan følge os på LinkedIn. https://dk.linkedin.com/company/statistics-denmark
Udbyder
Danmarks Statistik
Jobtype
Praktik
Ansøgningsfrist
4. maj 2023
Ansøgning
Søg via linket.