Praktikant til miljø- og samfundsøkonomi

NIRAS’ Afdeling for Bæredygtighed, Ressourcer og Cirkulær Økonomi søger en økonom-praktikant fra september 2021. I afdelingen arbejder vi bl.a. med forskellige typer af ressource-, energi-, miljø- og klimaopgaver for både offentlige og private kunder.

Økonomteamet søger en praktikant på kandidatdelen til efterårssemestret 2021. Temaerne for vores økonomiske analyser ligger primært inden for klima, energi, samt miljø og erhvervsudvikling, men vi dækker langt mere end det. Konkrete eksempler på igangværende opgaver er en bæredygtigheds- og økonomisk analyse omkring brugen af engangs- og flergangsudstyr på Region Hovedstadens hospitaler, samfundsøkonomiske analyser af energiprojekter og en teknisk forundersøgelse af mulighed for opstilling af ladestander om omstilling til elbiler for Region Nordjylland.

NIRAS er Danmarks tredje største rådgivningsfirma og løser opgaver inden for en lang række områder. Som praktikant skal du derfor være parat til at samarbejde med et bredt spektrum af fagligheder fra hele organisationen.

 

Dine kvalifikationer

  • Interesse for og viden om økonomi, herunder gerne metode inden for statistik, databehandling- og analyse miljøøkonomi og/eller erhvervs- og samfundsøkonomi
  • Tænker analytisk og er struktureret i din måde at arbejde på
  • Positiv arbejdsindstilling og nemt ved samarbejde
  • Engageret, selvstændig og initiativrig
  • Lyst til selv at præge dine arbejdsopgaver i et praktikforløb, hvor man ikke altid ved, hvad man skal lave, når man kommer om morgenen
  • God til at arbejde under pres, kan overholde deadlines og er indstillet på varierende arbejdstider
  • Flydende i dansk skrift og tale

Vi forestiller os, at du fx læser økonomi, miljøøkonomi, erhvervsøkonomi eller statskundskab på kandidatdelen.


Dine arbejdsopgaver

Som praktikant hos NIRAS’ økonomgruppe vil du assistere konsulenter i vores økonom- og klimateam og vil fx kunne deltage i:

  • Tilbudsskrivning
  • Databehandling og analyseopgaver
  • Researcharbejde
  • Rapportskrivning
  • Kundebesøg

Du vil komme til at arbejde med hele processen omkring projekter, inklusive tilbudsskrivning, dataindsamling, analysearbejde og udarbejdelse af rapporter. Mere information om NIRAS og vores miljø- og samfundsøkonomiske analyser findes her.

 

Praktikophold og frist

Du vil blive tilknyttet NIRAS’ afdeling i Allerød og have din dagligdag i vores økonomteam. Praktikperioden har en varighed på ca. fem måneder og indledes primo september 2021 eller efter aftale. Den ugentlige arbejdstid er på ca. 37 timer.

Søg jobbet online på niras.dk/job og vedhæft din ansøgning og CV, med karakterudskrift. Ansøgningsfrist: mandag d. 3. maj 2021. Samtaler vil blive afholdt løbende efter aftale.

Har du spørgsmål angående praktikopslaget eller arbejdet som praktikant er du velkommen til at kontakte vores nuværende praktikant Diana (på dith@niras.dk) eller konsulent Rasmus Nyegaard (rny@niras.dk eller 4299 9205).

Udbyder

NIRAS

Jobtype

Praktik

Ansøgningsfrist

3. maj 2021

Ansøgning

Søg jobbet online på niras.dk/job og vedhæft din ansøgning og CV, med karakterudskrift.