Press and Communication Praktikant ved den Danske Ambassade i London

Praktikant ved afdelingen for Kommunikation, Kultur og Public Diplomacy på den danske ambassade i London

Afdelingen har ansvaret for ambassadens kommunikation og kontakten til dansk og britisk presse samt for kulturområdet. Vi kommunikerer med den britiske offentlighed via vores egne nyhedskanaler – hjemmeside, nyhedsbrev, Twitter, Facebook og Instagram – og sproget i den eksterne kommunikation er altid engelsk, internt oftest dansk.

Jobbeskrivelse

Som praktikant i afdelingen vil du blive en del af et dynamisk team, der blandt andet arbejder sammen om at formidle viden om – og sørge for logistikken bag – de kulturelle arrangementer, som ambassaden er involveret i. Du vil på den måde få et indblik i de mange kulturelle sammenhænge, Danmark indgår i, samtidig med at du får kendskab til den kulturelle- og kunstneriske scene i Storbritannien.

Blandt dine arbejdsopgaver får du til opgave at varetage ambassadens infotjeneste, hvor borgere og brugere kan få svar, når de retter henvendelse. Derudover vil du komme til at arbejde tæt sammen med ambassadens kommunikationsmedarbejder i produktionen af indhold til ambassadens nyhedskanaler – herunder de sociale medier og ambassadens månedlige nyhedsbrev med fokus på danske kulturevents i Storbritannien.

Kvalifikationer

Vi søger en dansktalende studerende, som er tilmeldt en kandidatuddannelse eller derunder på en højere dansk eller udenlandsk læreanstalt. Du skal kunne redegøre for, hvorfor praktikpladsen er interessant for dig, og hvordan opholdet vil kunne bidrage til dit uddannelses- og karriereforløb.

Blandt de vigtigste kvalifikationer, vi kigger efter, er:
• Gode engelskkundskaber i skrift og tale

• Interesse for og viden om kultur
• Erfaring med strategisk kommunikation og journalistik
• Erfaring med hjemmesideredigering og digitale nyhedsbreve
• Erfaring med at skabe indhold til de sociale medier
• Erfaring med foto, video og lyd
• Tidligere udlandsophold i et engelsktalende land

Praktikvilkår

Opholdet skal bidrage til din uddannelse og vil foregå under vejledning af presseattachéen.

Praktikopholdet varer seks måneder fra den 1. august 2022 til den 31. januar 2023. 

Praktikopholdet er ulønnet, men du vil få delvis dækning af dine udgifter i forbindelse med opholdet og vil kunne få udbetalt et tilskud eller få refunderet udgifter efter regning inden for DKK 4.000 pr. måned. Du vil pga. Brexit skulle søge om visum, som koster ca. £500. Denne udgift vil skulle afholdes inden for praktikanttilskuddet.

Arbejdstiden er 9.00-16.30 mandag-fredag. Du optjener 2,08 feriedage pr. måneds praktik.

Ansøgning

Ansøgning samt bilag (CV, karakterudskrift, eventuelle referencer) mærket ”Dit Navn – Presse & Kultur”, bedes sendt senest 8. marts 2022 på mail til lonambintern@um.dk 

Yderligere oplysninger

Oplysninger om ambassaden samt ambassadens praktikantordning kan findes på ambassadens hjemmeside https://storbritannien.um.dk/en. Har du spørgsmål om afdelingen, som du ikke finder svar på online, kan du kontakte presseattaché Jakob Holm på +44 207 333 0256.

Udbyder

Danish Embassy London

Jobtype

Praktik

Ansøgningsfrist

8. marts 2022

Ansøgning

Ansøgning samt bilag (CV, karakterudskrift, eventuelle referencer) mærket ”Dit Navn – Presse & Kultur”, bedes sendt senest 8. marts 2022 på mail til lonambintern@um.dk Oplysninger om ambassaden samt ambassadens praktikantordning kan findes på ambassadens hjemmeside https://storbritannien.um.dk/en.