Rådgiverbranchen i DI søger en dygtig studentermedarbejder, der er skarp på tal og analyser

Dansk Industris branchefællesskab for rådgivervirksomheder, DI Rådgiverne, søger skarp studerende til at arbejde med tal og analyser. Du skal stå for datahåndteringen og være med til at finde de gode analysevinkler og hjælpe os med at sætte rådgiverbranchens udfordringer på den politiske dagsorden

Om os
DI Rådgiverne repræsenterer 650 rådgivervirksomheder, der omfatter næsten alle rådgiverfagligheder herunder blandt andet kommunikations-, PR/PA-virksomheder, analysevirksomheder, managementkonsulenter, arkitekter, rådgivende ingeniører og it-rådgivere. Vi bor i Industriens Hus på Rådhuspladsen i København.

Hvad vil vi
DI Rådgiverne arbejder for at gøre det lettere at drive og udvikle rådgivningsvirksomheder i Danmark. Branchen omsætter for cirka 230 mia. kr. årligt ved at levere services og rådgivning til private virksomheder og offentlige myndigheder. Derfor er det helt afgørende, at vi i Danmark hele tiden arbejder med at forbedre mulighederne for at drive rådgivningsvirksomhed.

Det skal du hjælpe os med ved at sætte rådgivningsbranchen på den politiske dagsorden og kommunikere branchens dagsordener til både medlemmerne, politikere og den brede offentlighed.

Om jobbet
Du vil indgå i et team på fem konsulenter, to studenter og én sekretær. Dine arbejdsomgaver vil blandt andet være:

  • fremskaffe data, databehandling og udarbejde analyser
  • udarbejde spørgeskemaundersøgelser og videreformidle resultaterne
  • udarbejdelse af præsentationer
  • research-opgaver
  • diverse ad hoc opgaver.

Arbejdstiden tilrettelægges fleksibelt under hensyntagen til din undervisning, eksamensperioder mv. og er i gennemsnit omkring 15 timer ugentligt.

Vi forventer, at du

  • læser økonomi på polit., matematik-økonomi, statskundskab eller lignende studie
  • er fagligt dygtig og har gode analytiske evner
  • har interesse for tal, statistik og analyser
  • er omhyggelig og kan formidle budskaber skriftligt og mundtligt
  • har kendskab til Office-pakken, herunder især Excel samt
  • kendskab til MaritzCX samt PowerBI vil være en fordel men ikke et krav.

Du kan til gengæld forvente:

  • spændende, varierende og udfordrende opgaver
  • kendskab til danske rådgivervirksomheder og deres vilkår
  • indblik i hvordan en interesseorganisation som Dansk Industri arbejder
  • studierelevant erhvervserfaring
  • engagerede og dygtige kollegaer samt en uformel og humoristisk omgangstone.

For yderligere informationer om stillingen kan du kontakte seniorchefkonsulent Pernille Langgaard-Lauridsen: pel@di.dk og 3377 4611.

Ansøgningsfrist 2/9-2021. Tiltrædelse vil være snarest muligt.

Udbyder

Dansk Industri

Jobtype

Studiejob

Ansøgningsfrist

2. september 2021

Ansøgning

Send ansøgning og CV via ansøgningslinket.