Senior-/specialist til Fund Valuation

Vil du have et job med en stejl læringskurve, hvor du kommer tæt på de finansielle markeder? Som senior/-specialist i Fund Valuation får du stort ansvar i et team med tæt samarbejde, høj intensitet og en uforudsigelig hverdag.

I Fund Valuation regner vi dagligt indre værdier på knap 500 fonde med en samlet markedsværdi på +1.000 mia. kr., hvoraf mange af vores fonde beregnes kontinuerligt via vores nyligt implementerede live-NAV modul. Vi følger konstant udviklingen på de finansielle markeder og har et tæt samarbejde med hele værdikæden i Nykredit Wealth Management.

Dine arbejdsopgaver
Du får en central rolle i den daglige drift. Desuden skal du være med til at implementere nye løsninger og optimere vores processer, der kan reducere vores operationelle risici og effektivisere vores drift. Som senior/-specialist i Fund Valuation bliver du bl.a. ansvarlig for:

  • at beregne og validere live priser til investorer
  • at udvikle og optimere vores processer
  • programmering af kontroller
  • kommunikation til stakeholders og kunder
  • ad hoc-data forespørgsler samt analyser.
     

Din profil
Du er en teamplayer, som kan arbejde hurtigt, samtidig med at du kan bevare overblikket i en hverdag med mange bolde i luften. Vi stræber mod at automatisere alle vores processer, hvorfor det er vigtigt, at du er initiativrig og tør udfordre status quo. Du indgår i et team, som er afhængig af tæt samarbejde for at nå vores fælles mål. Din succes hviler med andre ord i høj grad af din evne til at skabe succes for vores afdeling.

Fagligt kommer du med en videregående uddannelse inden for finansiering, matematik eller økonomi. Du kan være nyuddannet eller have flere års erfaring fra den finansielle sektor og gerne med kendskab til komplekse finansielle instrumenter og erfaring med SimCorp Dimension. Vigtigst er det dog, at du er kritisk over for data og har en naturlig nysgerrighed efter at finde ud af, hvordan afkastene er skabt.

Din nye arbejdsplads
Du bliver en del af et ungt team, hvor dine seks nye kolleger er kendetegnet ved høj faglighed, stor holdånd samt en direkte og uformel omgangstone. Fund Valuation er en del af Wealth Offerings & Development (WOD), som ligger i Wealth Management. WOD består af ca. 100 ambitiøse og engagerede medarbejdere, og du vil opleve, at sparring og samarbejde er en vigtig del af vores dagligdag. Vi er fysisk placeret i Krystallen på Kalvebod Brygge, men forventer at flytte til vores nye domicil i Nordhavnen i 2023.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen eller Nykredit som virksomhed og arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte Head of Fund Valuation Daniel Brinkmann på tlf. 24 44 25 11.

Vi indkalder løbende til samtale.

Udbyder

Nykredit

Jobtype

Fuldtid

Ansøgningsfrist

2. september 2021

Ansøgning

søg via link