Skarp student til BUPL’s analysearbejde

Er du interesseret i politik, økonomi og velfærd? Har du lyst til at arbejde for pædagogernes vilkår og et godt børneliv? Og er du ferm til tal og analyser? 

Så har vi den helt perfekte studenterstilling til dig. 

Stillingen er placeret i enheden Analyse og arbejdsmarked, som består af 12 medarbejdere. De fleste med en samfundsvidenskabelig uddannelse – alle med stort engagement. Vi laver analyser af politiske og økonomiske udspil, udarbejder medlemsundersøgelser, analyserer medlemmernes forhold og holdninger samt arbejder for at styrke vores organisering.


Arbejdsopgaver 
Vi søger en student, som er i stand til at:

  • bearbejde kvantitative data til lettilgængelig information – særligt med fokus på løn og overenskomstarbejdet
  • udarbejde og løbende opdatere statistisk materiale til notater, rapporter og BUPL’s hjemmeside
  • bidrage til skarp formidling af undersøgelser og analyser
  • udføre research-opgaver om relevante politiske, samfundsøkonomiske og pædagogiske forhold.

Om dig 
Vi forventer, at du er i gang med en relevant samfundsvidenskabelig uddannelse, fx økonomi, statskundskab eller lignende. 

Derudover forventer vi, at du: 

  • er fortrolig med at bearbejde og analysere talmateriale
  • er dygtig til at arbejde i Excel – eller er frisk på at blive det
  • har en stærk faglig profil og analytisk sans
  • har gode skriftlige formidlingsevner
  • er selvstændig og initiativrig.

Hvad får du ud af stillingen?
Arbejdstiden er 10 timer om ugen med tiltrædelse så snart som muligt. Vi er fleksible i forhold til eksamensperioder, ferie mv. Stillingen er tidsbegrænset til udgangen af oktober 2024. Der kan være mulighed for forlængelse. Stillingen aflønnes efter BUPL’s fællesoverenskomst med de faglige organisationer.

I BUPL bliver du som student en del af et stærkt arbejdsfællesskab. Du lærer at anvende dine kompetencer fra studiet i det konkrete arbejde med BUPL’s politik og interesser. Du vil få selvstændigt ansvar for en stor del af dine arbejdsopgaver og adgang til en fantastisk frokostordning!

Udbyder

BUPL - Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund

Jobtype

Studiejob

Ansøgningsfrist

10. august 2023

Ansøgning

Send en kort ansøgning, CV og karakteroversigt til mbje@bupl.dk senest torsdag den 10. august 2023 kl. 10.00. Du kan forvente svar senest i uge 33. Hvis vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte konsulent Michael Branner i uge 32 på mobil 6133 3320. Læs evt. mere på www.bupl.dk.