Skarpe studenter med en passion for den grønne omstilling til DI

Vil du være med til at give dansk erhvervsliv en markant stemme i den danske og internationale klima- og energidebat samt udarbejde analyser, der sætter fokus på danske virksomheder i en CO2-neutral fremtid? Har du skarp politik- og talforståelse? Har du gåpåmod og lyst til at indgå i et inspirerende team af dygtige og engagerede konsulenter? Så er et studenterjob i DI's nye indsats for grøn omstilling måske noget for dig.

I afdelingen udarbejder og koordinerer vi de analyser og anbefalinger, der danner grundlaget for DI's klima og energipolitiske dagsorden. Arbejdet som studentermedhjælper består af dataarbejde i f.eks. Excel, udarbejdelse af analyser, research af relevant(e) lovgivning(er), cases og analyser samt diverse ad hoc opgaver. Fælles for det hele er, at vi lægger stor vægt på, at vores arbejde er underbygget af stærk faglighed og robuste argumenter.

Vi forventer

  • Du er i gang med en relevant samfundsvidenskabelig videregående uddannelse - det kan f.eks. være cand.polit., cand.scient.oecon., cand.oecon.agro. eller cand.scient.pol. - og har som minimum bestået 1. årsprøve.
  • Du har en god talforståelse, stærke analytiske evner, og du er god til at formulere dig både mundtligt og på skrift.
  • Du skal være superbruger i Excel og have et godt blik for informationssøgninger på nettet.
  • Du skal desuden være i stand til at sætte ord på data og grafer, så det bliver forståeligt i DI's samarbejde med virksomheder, eksterne parter og i pressen.
  • Særligt lægges der vægt på, at du udviser initiativ i forhold til dine arbejdsopgaver, er fleksibel og hurtigarbejdende, og at du påtager dig ansvar for kvaliteten i de opgaver, du løser.
  • Du skal have interesse for klima og energipolitik og et blik for dansk erhvervslivs virkelighed.
  • Det er en fordel, hvis du har erfaringer fra studiejobs eller praktikophold, men det er ikke et krav.

Vi tilbyder
Du vil indgå i et tæt samarbejde med konsulenter og øvrige studenter. Vi kan tilbyde dig en praktisk vinkel på teorierne fra studiet, og vi gør meget ud af at have et miljø med god vejledning og oplæring. Stillingen er normeret til 15 timer pr. uge, men arbejdstiden tilrettelægges fleksibelt under hensyntagen til din undervisning, eksamensperioder m.v. Forventet tiltrædelse er 1. august 2022 eller efter aftale. Vi sidder i et åbent kontormiljø i Industriens Hus på Rådhuspladsen og har en uformel omgangstone, hvor høj faglighed, gensidig sparring og samarbejde er i højsædet. Du vil blive en integreret del af den grønne indsats, og have fysisk placering sammen med fem af husets andre studenter.

Er du interesseret?
Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte Laura Alstrøm (tlf.: 3377 3192) eller Magnus Larsen (tlf.: 3377 4620). Du kan læse mere om DI på www.di.dk.

Send din ansøgning, CV og relevante eksamenspapirer via ansøgningslinket senest søndag den 14. juni 2022.

Udbyder

Dansk Industri

Jobtype

Studiejob

Ansøgningsfrist

14. juni 2022

Ansøgning

Send din ansøgning, CV og relevante eksamenspapirer via ansøgningslinket senest søndag den 14. juni 2022.