Student til EU og International Økonomi i Skatte- og Vækstministeriet

Vil du være en del af et kontor, som er helt centralt i varetagelsen af Danmarks interesser på det økonomiske område i EU og globalt? Det kan du få muligheden for som student i Skatte- og Vækstministeriets kontor for EU og International Økonomi.

Om stillingen

Jobbet giver et unikt indblik i en række store emner på den internationale økonomiske dagsorden. Du bliver tæt knyttet til et stærkt økonomisk team, der arbejder for Danmarks interesser på det økonomiske og finansielle område i EU, IMF og andre internationale fora.

Du skal bidrage til arbejdet med at fremme danske interesser i det internationale økonomiske og finansielle samarbejde samt understøtte sammenhængen mellem internationale drøftelser og dansk økonomisk politik. Et væsentligt omdrejningspunkt er møderne i Rådet af EU's økonomi- og finansministre (ECOFIN).

Dine opgaver omfatter bidrag til notater, lettere analyse- og skriveopgaver samt indsamling, behandling og præsentation af informationer og nøgletal. Samtidig skal du have mod på løbende ad hoc-opgaver.

Om os

Kontoret for EU og international økonomi er en del af ministeriets internationale afdeling og består af 10 AC-medarbejdere, én udsendt medarbejder i Bruxelles, tre studentermedhjælpere og en kontorchef.

Ansvarsområdet omfatter blandt andet EU's finanspolitiske samarbejde (herunder Stabilitets- og Vækstpagten), strukturpolitik, skattepolitik (herunder bekæmpelse af skatteundgåelse), finansiel regulering (herunder bankunionen) samt EU's Økonomiske og Monetære Union. Kontoret arbejder også med globalt økonomisk samarbejde i blandt andet IMF samt med det nordiske økonomiske samarbejde, hvor Danmark og Færøerne i 2026 har formandskabet for Nordisk Ministerråd.

Om dig

Det er vigtigt, at du:

  • har en stor interesse for international økonomi og EU
  • er analytisk og fagligt dygtig
  • har lyst til at lære og går engageret til dit arbejde
  • har gode samarbejdsevner
  • er selvstændig, grundig og ansvarsfuld

Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du allerede har kendskab til det økonomiske samarbejde i EU, finansielle markeder og internationale makroøkonomiske forhold.

Ministeriet forestiller sig, at du er studerende på en samfundsøkonomisk uddannelse (polit., oecon., scient.pol. eller lignende) og som minimum har gennemført første årsprøve, men stadig har noget tid tilbage på studiet.

Vilkår

Stillingen er på 15 timer om ugen i gennemsnit med mulighed for fleksibilitet i eksamensperioder. Kontorets studenter dækker tilsammen alle ugens dage. Tiltrædelse snarest muligt, og arbejdsstedet er Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K.

Der indhentes straffeattest forud for ansættelsen, og det er en forudsætning, at du kan sikkerhedsgodkendes.

Udbyder

Skatte- og Vækstministeriet

Jobtype

Studiejob

Ansøgningsfrist

10. september 2026

Ansøgning

Send din ansøgning med CV og eksamensbevis via linket "Søg stillingen" senest den 10. september 2026. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Christian Kirkegaard Nielsen på ckn@svmn.dk eller 72 37 36 11, eller studentermedhjælper Sina Anna Hugentobler på shu@svmn.dk eller 72 37 36 13.