Skattestyrelsen søger tal- og analysestærke økonomipartnere
Vil du arbejde i selve maskinrummet i det danske velfærdssamfund og beskæftige dig med store tal, stor kompleksitet og en meningsfuld dagsorden sammen med fagligt dygtige og engagerede kolleger? Vi søger tal- og analysestærke økonomipartnere til Styringskontoret i fagområdet Økonomi i Skattestyrelsen. Du skal have flair for tal og analyse, en skarp pen og ikke mindst have lyst til opgaver inden for økonomistyring. I Styringskontoret arbejder vi med at sikre en sammenhængende økonomistyring for Skattestyrelsens fagområder med et årligt budget på over 3 mia. kr. Som økonomipartnere for fagområderne understøtter vi dem i den daglige økonomistyring samt sikrer, at der foretages en strategisk prioritering af styrelsens økonomiske rammer. Derudover bistår vi fagområderne i forbindelse med økonomianalyser og lignende. Kontoret består af 20 medarbejdere, herunder en kontorchef og to souschefer. Du vil indgå i arbejdet med kontorets kerneopgaver og få en bred berøringsflade i fagområdet Økonomi og den øvrige del af Skattestyrelsen. Der vil være tilbagevendende opgaver i årshjulet, for eksempel udgiftsopfølgninger og grundbudgetprocessen, og du vil få lejlighed til at fordybe dig i kerneopgaven. Du vil også skulle indgå i ad hoc analyseopgaver, skrive sager, sikre at processerne kører og agere sparringspartner for samarbejdspartnerne i Skattestyrelsen. Vi anvender Power BI som vores primære værktøj til ledelsesrapportering. Dine opgaver vil i hovedtræk kunne ligge inden for finansiel controlling, herunder løbende budget- og udgiftsopfølgning, økonomiske analyser, budgetanalyser og udarbejdelse af budgetsager, at vejlede, støtte og udfordre de budget- og resultatansvarlige underdirektører i afdelingerne, udvikling og effektivisering af interne processer, metoder og redskaber, herunder udvikling af et solidt datagrundlag, og videreudvikling af ledelsesrapporteringen i Power BI. Om dig: Du har som udgangspunkt en relevant videregående uddannelse på kandidatniveau inden for samfundsvidenskab, for eksempel cand.oecon., cand.polit., cand.scient.pol. eller cand.merc. Det vil være en fordel, at du har erfaring fra for eksempel en statslig styrelse eller et departement, men nyuddannede vil også kunne komme i betragtning. Derudover lægger vi vægt på, at du er detaljeorienteret og ansvarsbevidst, kan opbygge tillidsfulde relationer, arbejder selvstændigt og struktureret, er talstærk og analytisk, og er nysgerrig og har en vis portion gå-på-mod.
Udbyder
Skattestyrelsen
Jobtype
Fuldtid
Ansøgningsfrist
28. oktober 2026
Ansøgning
Ansøgningsfrist onsdag den 28. oktober 2026. Arbejdssted: Copenhagen Towers 1, Hannemanns Allé 25, København S. Tiltrædelse 1. januar 2027 eller snarest muligt. Send ansøgning inklusive CV og karakterudskrift via "Søg stillingen". Samtaler forventes primo november og kan også holdes løbende. Der indgår en gennemgang af personprofil og logisk analyse i ansættelsesprocessen, og der indhentes straffeattest. Går du videre i forløbet, undersøger Skattestyrelsen desuden, om du har gæld sendt til inddrivelse hos det offentlige, og om du har afgjorte kontrol- eller straffesager på skatte- og afgiftsområdet. Spørgsmål: souschef Mads Byrialsen, 72 37 05 95, eller souschef Mike Breuning, 72 37 91 74.